Dagmars svære valg af Gertrud Tinning

Så kom efterfølgeren til ”En uretfærdig tid”, som Gertrud Tinning udgav i 2019. Bogen foregik i 1880’ernes København – og Anna er fulgt med over i ”Dagmars svære valg”, som foregår i København nogle år senere, nærmere betegnet i 1913.

Gertrud Tinning er fantastisk dygtig til at beskrive sine karakterer, og man føler sig hurtigt hensat i den tid, der skrives om. Bogen er skrevet i et flydende og letforståeligt sprog med sans for almindelige menneskers dagligliv.

Dagmar bor med sin mand Otto på Vesterbro i en simpel lejlighed. Parret er ufrivilligt barnløst, Otto drømmer om egen slagterforretning og Dagmar arbejder på bryggeriet Carlsberg, hvor hun har fattet interesse for fagforeningsarbejdet.

En dag finder Dagmar et nyfødt barn i en skraldespand, moderen er ikke at se noget sted. Dagmar tager den nyfødte pige med op i lejligheden og får liv i det lille væsen. Hurtigt vækkes hendes moderfølelse, men skal hun henvende sig til politiet med fare for, at den lille bliver sendt på børnehjem, indtil man finder ud af, hvem hendes forældre er? Otto er usikker, går det an at beholde den lille – det vil jo betyde, at Dagmar må sige sit arbejde på Carlsberg op, og hendes løn er nødvendig for at de kan spare sammen til slagterforretningen.

Kort efter bliver en prostitueret fundet forblødt i kælderen og politiet ringer på alle døre for at høre, om nogen har set et spædbarn, for kvinden er død efter en fødsel. Dagmar giver sig ikke til kende, men det er ikke nemt at skjule et spædbarn og snart ved hele opgangen, at Dagmar har taget den lille til sig og kommer med aflagt babytøj og gode ord. Nu skal Dagmar bare finde ud af, hvordan barnet bliver registrerer hos myndighederne, uden at det vækker mistanke.

Dagmars gode veninde Anna, er lærerinde og underviser en af gårdens drenge. Det går ikke så godt, han er misrøgtet og passer ikke sin skole, og da Anna taler med hans mor, truer hun med at fortælle politiet om Dagmars spædbarn, hvis Anna laver en indberetning på hendes søn. Spædbarnet må væk – og Dagmar sender pigen i pleje på Als, hvor tingene eskalerer, da krigen kommer.

Det er en rigtig dejlig historie om kærlighed, længsel, retfærdighed, håb og drømme, og jeg nød at læse bogen.

Dog synes jeg, at forfatteren vil for meget på en gang. Hovedhistorien med det lille spædbarn er fin, skrøbelig og vedkommende, men sidehistorierne – Ottos drøm om en slagterforretning, kvindes valgret, fagforeningsarbejdet på Carlsberg samt krigen i Sønderjylland forbliver sidehistorier og bliver aldrig dybe og medrivende på samme måde som Dagmars drøm om et barn. Derfor får den samlede bog kun 3 stjerner af mig.

Dagmar og Ottos liv kunne så fint have fyldt bogen ud, måske med en enkelt sidehistorie.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på Bibliotek.dk