Ctrl+Alt+Delete – fra rocker til menneske af Torben C. Bohnhardt og Lene Rode

”…min barndom sluttede på et splitsekund, da jeg var 12 år og stak af hjemmefra….
Men jeg havde planer om en dag at gøre oprør mod min stedfar, Brian, og stikke af.
Så længe jeg kunne huske, havde han tævet mig. Han drak, og hans humør gik op og ned, så jeg aldrig vidste, hvad jeg kunne regne med – udover at få tæv” (side 13)

Ovenstående er en af de milde beskrivelser af hvilken barndom Torben Bohnhardt har haft. Det er barskt og aldeles urimeligt, og det er måske ikke så underligt, at Torben Bohnhardt som voksen bliver fuldrygget rocker. Han havde brug for et fællesskab og det fællesskab fandt han i en rockerklub.

Efter 12 år som rocker ender han i fængsel efter at være blevet svigtet af sine rocker-brødre – og det var måske held i uheld, for han var også ved at kaste op over det menneske han var blevet til. Han vil et andet liv, være et bedre forbillede for sit barn og Bohnhardt begynder derfor i et terapiforløb, der får rystet brikkerne hen hvor de skal være i hans hovede. Denne ændring medfører, at han forlader rockermiljøet og ender i bad standing, en person udstødt af de øvrige rockere, der nu ser ham en person det vil være legitimt at søge hævn over.

Senere stiftede han en forening ved navn HeadON, der har hjulpet unge mænd ud af kriminalitet og ud i den normale verden hos os andre, hvor man ikke begår kriminalitet eller skader andre.

”Ctrl+alt+delete” er en bog, som jeg vil beskrive som en slags selvbiografi og erindringsbog. Det er også en slags real-life-socialrealisme og en bog, der beskriver et miljø, som de færreste af os kender til, nemlig rockermiljøet og et Underdanmark, hvor man opdrager sine børn med tæsk og skældsord i stedet for empati og opmuntring.

”Ctrl+alt+delete” er en vellykket bog selvom det i allerhøjeste grad også er meget barsk læsning. Det er ikke en bog man skal læse i før man skal sove medmindre man vil have onde drømme.

Sprogligt set er bogen ikke den helt store fest, det er enkelt og ligetil, men bogen vinder til gengæld på indhold og væsentlighed.

Jeg læste bogen en sen aftentime – og næsten ud i en køre, for jeg blev ganske enkelt grebet af historien, hvor grum den så nu engang er.

”Ctrl+alt+delete” er en bog, der holder og jeg kunne forestille mig at bogen kunne være oplagt læsning i folkeskolens store klasser, men også for mennesker, der befinder sig i samme miljø og som gerne vil væk fra en kriminel løbebane. Bogen kan måske tjene som inspiration til andre, der befinder sig i en lignende situation – og det er et nobelt formål.

Fire meget store stjerner herfra – og god karma til forfatteren, det er sq* sejt gået, at han har vendt ryggen til sin dårlige fortid.

Lån bogen på bibliotek.dk