Conquistador – del 3 af Jean Dufaux

E-voke udgiver rigtig mange tegneserier, der falder i min smag, og min smag er flotte, realistiske tegninger. Derfor kan en lidt tung historie sagtens betage mig, hvis bare den er flot tegnet.

Jean Dufauxs firebinds værk, Conquistador, hvor bind tre netop er landet, er mega flot tegnet, og historien er alt andet end tung. Eneste negative ting er, at vi skal vente til september, for at få fjerde og sidste bind i sagaen, hvorfor det altså har taget ca. 2 år at få hele serien udgivet. Men når den foreligger i sin fuldkommenhed, vil jeg glæde mig til at læse det hele fra ende til anden.

Jeg læste del tre med det samme, men måtte alligevel gå tilbage og læse alle tre forfra, da tiden har slettet visse passager i min hukommelse.

I de første par bind hørte vi om Cortez, der i 1520 hyrer vores egentlige hovedperson, Hernando del Royo, til at stjæle noget af aztekerkejseren Moctezumas imponerende guldskat. Det falder naturligvis ikke i god jord, men værst er det, at de også stjæler et kors og en amulet, der har rødder til deres gud. Og rødder skal tages helt bogstaveligt, for de gemmer sig i amuletten, og del Royo kan ikke nære sig fra at spise dem, og som det blev spået i del 1, så forvandler han sig langsomt til et monster. Ikke at han har udviklet sig til et endnu, men sporene er der.

En efter en falder røvernes medlemmer i graven, på flugt fra indfødte stammer. I del tre er Catalina, taget til fange af Moctezuma, der har slået sig sammen med en ny spansk hærfører, for at slå Cortez. Hun skal vise kejseren, hvor de har nedgravet skatten.

Samtidig er del Royo på sporet af en stamme der vil støtte Cortez mod Moctezuma. Han lander midt i en høvdinge strid, møder gamle kendinge og viser sit værd.

Alt sammen leder mod en spændende afslutning, som jeg langt fra kan regne ud. Historien bevæger sig hele tiden, nye personer dukker op og nye alliancer opstår. Persongalleriet bliver mere omfattende, selvom vi også har sagt farvel til en del, men det er absolut et must at læse serien i sin helhed.

Jeg har tidligere rost Philippe Xaviers tegninger, og jeg kan vel næppe finde på nye superlativer. Det er virkelig smukt illustreret, komponeret og farverne er igen i særklasse.

Er man til film som Apocalypto (2006) eller den ældre The Mission (1986), så er det her lige en serie for dig!

Anmeldereksemplar

Lån tegneserien på Bibliotek.dk