Chokolade af Joanne Harris

“Den må du bare læse” var der flere, der havde sagt til mig – det har jeg så gjort. “Du kan ligefrem smage chokoladen” sagde de, så som chokoladeelsker glædede jeg mig til en chokoladeoplevelse, der ikke fedede.

Jeg synes nu, at bogen er langtrukken og temmelig uvedkommende, og slet ikke det den giver sig ud for. Måske filmen er mere spændende – jeg ved det ikke – forsidebilledet med Johnny Depp kan jeg slet ikke relatere til min oplevelse af bogen…

Temaet er ellers spændende nok – den fremmede fugl, der slår sig ned i et lille samfund, hvor alle er sig selv nærmest, og hvor præsten styrer det lille samfund med hård hånd. Så kommer den enlige sigøjnerkvinde med sit barn og slår sig ned og åbner en chokoladebutik, der holder åbent midt i kirketiden.

Vianne Rocher, som kvinden hedder, er fordomsfri og omgås de personer, der af den ene eller anden grund er udstødt i det lille samfund – og hun udfordrer meninger og holdninger.

Efter at have læst ca. en fjerdedel af bogen tænkte jeg – der må da snart “ske noget” – men det gjorde der ikke.

Bogen er en fin skildring af et lille samfund og af frygten for det ukendte, men jeg kedede mig bravt. Jeg behøver ikke læse mere af Joanne Harris og bogen ryger på loppemarked.
Sjovt så forskellig bogsmag kan være.

Lån bogen på biblioteket