0 kommentarer

Borkmanns punkt af Håkan Nesser

af d. 17. december 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

300

Udgivet

1995

ISBN

87-7394-379-7

Originaltitel

Borkmanns punkt (svensk)

 

Bogen er fra 1994, men jeg blev nysgerrig efter mere, da jeg havde læst “En fortælling om Hr Ross” og “Menneske uden hund” af samme forfatter.

Hovedpersonen i bogen er kriminalkommissær Van Veeteren, en meget menneskelig karakter, som både nyder et godt glas rødvin, en øl og et spil skak. Det sociale foregår gerne i selskab med den lokale politimester Bausen, som har sparet op til sin snarlige pensionering i god rødvin.

Bogen starter lige på og hårdt med mord nummer 2, et meget bestialsk mord, hvor offeret nærmest bliver halshugget af en meget skarp økse. Samme skæbne overgik offer nummer 1, og vi er ikke langt henne i bogen, før også offer nummer 3 findes dræbt. I det sidste tilfælde efterlades mordvåbnet i offeret, så efterforskerne forventer faktisk, at “Bødlen” har afsluttet sit job. Der er ingen tvivl om, at der er tale om én gerningsmand.

Efterforskningen går trægt, men det er meget spændende at følge de psykologiske spil og de menneskelige relationer, der er i gang. Van Veeteren og hans makker Münster fra hovedkontoret er eksperterne, mens de lokale betjente ikke alle er lige duelige. Beate Moerk adskiller sig, og det er da også hende, der meddeler, at hun har fundet ud af noget.

Inden hun når at delagtiggøre andre i sine observationer, forsvinder hun sporløst under en joggingtur. Der gisnes meget om, hvorvidt hun er 4. offer, eller om hun mon er i live og holdes indespærret.

Hun befinder sig faktisk i et mørkt rum, hvor “Bødlen” giver hende sin historie og begrundelsen for at skaffe de 3 mænd af vejen. Han bliver ikke på noget tidspunkt beskrevet som en usympatisk person, og det er derfor meget overraskende, da han bliver afsløret i slutningen af bogen.

Det er en meget intens historie med et spændende person-galleri.

Er man til en krimi, hvor plottet holder, så kan bogen anbefales.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter