Bølgen tegner præcist af Lene Henningsen

“Bølgen tegner præcist” er en af de særeste og ringeste bøger jeg har læst i rigtig lang tid.

Sær fordi jeg ganske enkelt ikke forstår formålet med bogen og fordi der ikke er sammenhæng mellem bogens dele.

Ringe (og sær på samme tid) fordi forfatterens sproglige sans lader meget tilbage at ønske. Bogen er præget af sætningsdannelse, der formodes kun at give mening i forfatterens eget hoved, og det meste af bogens indhold kan i min optik kaldes forvrøvlet og konfus.

Hvad handler bogen så om? Det har jeg også spurgt mig selv om, men det kan opsummeres til emner som: en imaginær samtale mellem to sider af forfatteren Villy Sørensen (virkelig sær læsning) efterfulgt af det, som forfatteren selv kalder “optegnelser”, det vil i dette tilfælde sige løsrevne fragmenter om f.eks. verdens tilstand, bølger, lykke og tro.

Et eksempel:

“Trygheden, at være sin egen narkoselæge ved den daglige operation: se, en dag mindre (slip for at se dig splittet af tidens mange ansigter)” (side 47).

Lad mig bare afslutte med at sige, at denne bog slet, slet ikke var mig. Jeg synes den var kedelig, konfus og underlig, og det er derfor ikke særlig sandsynligt, at jeg vil kaste mig over forfatterens øvrige værker.

Det skal selvfølgelig ikke afholde andre fra at give sig i kast med denne bog – den er trods alt hurtigt læst – men i mine øjne er bogen umådelig ringe.

En stjerne herfra – mere kan det desværre ikke blive til.

Lån bogen på biblioteket