0 kommentarer

Blodmånen af Jo Nesbø

af d. 19. november 2022
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

478

Udgivet

2022

ISBN

9788770077408

Originaltitel

Blodmånen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det er nogle bøger siden, at jeg slap Harry Hole, han blev overhalet indenom af Axel Steen, Carl Mørck og andre konkurrenter, men nu er han tilbage i mit univers med ”Blodmånen”. Allerede efter få sider kunne jeg ikke forstå, at jeg havde ladet ham sejle sin egen sø så længe.

Harrys alkoholforbrug har taget totalt over, og egentlig vil han bare drikke sig ihjel. Harry er taget til Los Angeles – langt væk fra politimiljøet i Oslo, men skæbnen vil, at han møder en fallerende skuespillerinde med en stor narkogæld. Inden Harry får set sig om, har han lovet bagmændene at skaffe pengene – ellers vil hans nye veninde dø.

Belejligt nok opsøger en privatdetektiv samtidig Harry for at høre, om han vil påtage sig en sag i Oslo udenom norsk politi. Prisen bestemmer han selv. Om Harry vil! Det passer perfekt med de penge, han skal skaffe, og Harry boarder det første fly til Oslo.

I Oslo er to kvinder forsvundet fra samme fest, og da den ene findes myrdet, falder mistanken på en succesrig rigmand, der måske ikke har helt rent mel i posen – men er han morder? Rigmanden hyrer Harry Hole til at bevise hans uskyld, og så går den vilde jagt efter en morder.

Plottet er pirrende, spektakulært og intelligent – præcis som Nesbøs tidligere historier om Harry Hole.  Til tider var det så psykologisk uhyggeligt, at jeg måtte lave kaffen ekstra stærk. Så spænd sikkerhedsselen, kom med om bord – og få en stor krimioplevelse.

Bogen kan fint læses som selvstændig bog – man behøver altså ikke have fulgt Harry Hole fra starten af.

Jeg må se at få læst serien baglæns, så jeg får de Harry Hole bøger med, som jeg efterlod i horisonten. Faktisk står de alle på min to-be-read-hylde, men den er alenlang, og det er slet ikke så nemt at kæmpe sig frem i rækken. Men Harry Hole – kom bare an!

Bedømmelse
Karakter