173
2018
978-87-02-26282-7
1. udgave, 1. oplag
Vibse har det svært med livet.
Hun er blevet fyret fra sit job som gymnasielærer, af lorteinspektøren, der ganske simpelt ikke kan tåle at høre sandheden. Hendes lille ælling, Laura, er flyttet hjemmefra, og når Bent tegner billedet af, hvordan han tænker at deres fremtid kommer til at se ud, føler Vibse, at det er døden han taler om. Vibse har ikke været på venskabelig fod med sin mor i over 10 år, og lortesåret bliver ved med at springe op.
Men måske er der i virkeligheden kun et problem: “Den, som ingen kan elske, må dø, skriver Selma Lagerlöf. Men jeg er elsket, siger jeg til mig selv. Jeg er så elsket. Bare ikke af mig selv.” Om Vibse elsker sig selv, men “bare” ikke er lykkelig ved jeg ikke. Som barn var hun i Afrika og dér satte spottede fru Chitambo vel egentligt allerede problemstillingen: “Længslen har næsten samme størrelse som mig selv, umulig at skjule. Her er det længslen efter mor, der tænkes på. Kommer hun ikke snart hjem? Hvornår går døren op? Kommer hun ikke snart? Var det døren? Var det mor? Er hun på vej? Jeg har allerede spurgt fru Chitambo flere bange. Men fru Chitambo ler bare: Åh, disse dumme hvide børn. De har så travlt med deres længsel. Deres evindeligt lyst.”
Vibse ved primært, hvad hun IKKE har lyst til. Hun har ikke lyst til at indrømme noget overfor mor. Hun vil ikke leve alene sammen med Bent. Hun vil ikke give slip på Laura. Så Vibse drager afsted til familiens sommerhus i Sverige og Bent kan lige vove på at kontakte hende!
I Sverige er strømmen væk. Det er koldt og Vibse er ikke gør-det-selv typen. Det er ikke skønt at være tvunget til at se sig selv i øjnene. Heller ikke for Vibse. Hun får fumlet et par snesko sammen og tager afsted hen imod Johans hun, for pludselig kan hun ikke holde ud at være alene mere. Johans hus er svært at finde, så Vibse må søge tilflugt i en grotte. Der er rift om grotten, så Bjørnen holder udkig, venter på at hun skal smutte og lade den alene. Og det må Vibse til sidst gøre.
Hun finder Johans hus, Johan og civilisationen. Og måske finder hun også ud af, hvad hun vil med sit liv. Det kunne være fantastisk for hende, hvis det skete, så hun kan blive fri for at gå rundt med en konstant længsel i kroppen, en længsel efter noget, som hun ikke engang selv ved, hvad er.