Bedemandens datter af Sara Blædel

For længe siden læste jeg Sara Blædels debutroman “Grønt støv”, og var ikke specielt imponeret. Derfor har hendes forfatterskab heller ikke været noget, jeg har interesseret mig en hel masse for. Men da hun kom på banen med en ny serie, hvoraf “Bedemandens datter” er første bind i en planlagt trilogi, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte læse den. Uanset hvad, så er Sara Blædel nu en forfatter af en sådan kaliber, at man ikke lige kommer udenom hende.

“Bedemandens datter” hører absolut til i gruppen af bøger med de mest mærkelige plots, jeg har læst. Ilke (den kvindelige hovedperson) mister sin far, som hun ikke har set i 33 år. Da Ilke var syv år gammel, besluttede faren sig for at flytte til USA i al hast – der var vist noget med en spillegæld, der var blevet lidt for stor. Siden har Ilke ikke hørt fra ham. Nu er Ilkes far død, og efterlader hende sin bedemandsforretning i Racine, der ligger på Lake Michigans bred i Wisconsin, USA. Ilke ved intet om at drive en bedemandsforretning, og da slet ikke i USA, hvor alting er meget anderledes end i Danmark. Men hun tager til Racine for at se på sagerne. Udover Ilkes far, er også Artie og Søster en del af virksomheden. Artie er kunstner og sminker de døde, mens han hører Beach Boys på CD afspilleren. Søster, eller Søster Eileen, er en nonne der arbejder gratis som kontordame, piccoline og alt muligt andet.
Både en lokal bedemand og en landsdækkende kæde ønsker at overtage Ilkes bedemandsforretning, som faren har kørt godt og grundigt i sænk. Men Ilke vil ikke sælge. Eller også vil hun. Bogen igennem skifter hun fra det ene til det andet, for det er jo ikke sådan lige at skille sig af med det eneste, hun har efter sin far.

I lokalsamfundet sker der ting og sager, som man ikke taler højt om, men gerne hvisker om i krogene. Ilke fornemmer at noget ikke er, som det skal være, men kan ikke finde ud af, hvad det er.

“Bedemandens datter” er en fortælling om små samfund og om at give slip på noget, man ikke ønsker at slippe. Bogen er velskrevet, og selv om den sådan set ikke er krimi-spændende, vender siderne nærmest sig selv. Historien foregår i et hæsblæsende tempo, som man normalt ikke forbinder med bedemænd. Nogle af de ting der foregår er måske lidt for langt ud over kanten, men det fungerer alligevel, og så længe man ikke tænker på historien, som noget der kunne være sket i virkeligheden, er det rigtig god underholdning. Jeg venter i hvert fald næste bind i trilogien med spænding.

Lån bogen på Bibliotek.dk