Arv og miljø af Vigdis Hjorth

Hvordan kan man leve sammen i en familie, hvis det ene familiemedlems historie ikke kun forties, men benægtes? Hvordan bliver familielivet, hvis sandheden ofres for at holde sammen på familien?

Spørgsmålet kan man stille både til mennesker, men også til nationer og folkegrupper, der strides om retten til jord og land, og som føler deres identitet krænket, når deres historie benægtes.

Bergljot er den ældste af fire søskende, der skal arve efter farens død. To familiehytter bliver en kilde til store konflikter, og gamle traumer kommer igen på banen.

Bergljot har været misbrugt af sin far mellem sit 5.-7. leveår. Forældrene har lagt låg på og fortiet alt. Selv efter at Bergljot som voksen begyndte på terapi og brød med familien, har overgrebet været benægtet.

Fortællingen skrider procesagtigt fremad, med små nye drejninger, men over de samme situationer. Moren og søstrene spørger: kan du ikke lægge fortiden bag dig – lad os glemme det hele og komme videre, nu hvor far er død.

Som læser tænker man flere gange, at i denne situation var det da nærliggende at sige pyt, slå en streg over fortiden og samle familien igen. Det er på grænsen til at være stædigt at undgå familiens forslag til forsonende møder. Men i benægtelsen af incesten, især fra moderens side, ligger en gen-overskridelse af Bergljots grænser. Og som Bergljots fortid rulles frem, så bliver det store arbejde med at finde sin egen identitet klart for læseren. Bergljot har tilkæmpet sig et nogenlunde liv med karriere, børn og kæreste. Men ikke uden skrammer: hun har i perioder stort behov for alkohol, og vrede og usikkerhed holder hende af og til vågen om natten.

Arv og miljø er en velskrevet bog, hvor virkelighedens rå kanter står upolerede. Der er ingen overdramatisering, kun en kamp for at opnå egen integritet. Romanen må kunne kaldes autofiktion, da den har fået forfatterens søster til at svare tilbage med sin udgave af familiehistorien i romanen: ”Fri vilje” af Helga Hjorth.

Selv om romanen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2017 og burde have fem stjerner, så synes jeg, at titlen “trækker ned” – den vil nemt kunne forveksles med bunker af fagbøger og er måske nok ”dækkende”, men også upersonlig – “fjern”…?

Lån bogen på bibliotek.dk