Alba; en familiekrønike af Malene Schwartz

“Hendes teaterdrømme måtte vige for kærligheden, og hun tilsluttede sig officielt den almindelige konvention om, at en hustrus pligter var i hjemmet. “Alba valgte, som en kvinde bør vælge”, bemærkede hendes far, og ingen sagde ham imod. Min farmor lukkede ned for alle sine kunstneriske fornemmelser, og der skulle gå 30 år, før hun fik hul på dem igen”

Alba er Malene Schwartz’ farmor, som hun aldrig mødte personligt – hun var 5 år, da hendes farmor døde. Alligevel var Farmor en del af barndommen, hun “huserede som et spøgelse i vores familie” – og som voksen kredser MS’ tanker om Farmor, og hvem hun egentlig var.

Alba var i sine unge år en lovende skuespiller, men karrieren stoppede med ægteskabet med Otto, som til gengæld i 1899 førte hende til Skagen som borgmesterfrue. Her omgikkes hun og Otto flere af de berømte skagensmalere, på flappen af omslaget ses således et billede af Alba, malet af Michael Ancher i 1901. De var en del af det bedre borgerskab, og havde status i byen.

Det er en stor sorg, da Alba og Otto mister deres ældste søn Erik. Det knytter hende dog meget tæt til den yngste søn, Walter, og hun og Walter får et meget tæt og fortroligt forhold. Hun er ham en god støtte og rådgiver, vil ham uden tvivl det bedste – men hun kvæler ham næsten med sin kærlighed og beskyttertrang, har en trang til at ville kontrollere ham, og bliver i hans voksne liv for dominerende. Så meget, at Walter på et tidspunkt får nok og bryder kontakten til sin mor.

Alba må flere gange tilsidesætte sine egne behov og ønsker for at følge Otto, der i embedes medfør i 1908 må flytte fra Skagen til Vestervig i Thy – en meget stor omvæltning. Hun savner Skagen, og vender senere tilbage for at samle materiale til 2 bøger om Skagen. Som forfatter får hun brug for sin kreative og kunstneriske begavelse. Hun udgiver sin første bog i en forholdsvis høj alder, og flere bøger følger.

Forfatteren går flere slægtled tilbage – der synes at gå lidt kludder i slægtsforholdene, da familien Schwartz’ slægt beskrives på side 23-24, her kan man hente hjælp fra stamtræet bag i bogen – et must i en familiekrønike, særligt når navne går i arv fra far til søn i flere generationer.

Det må have været et dejligt arbejde at skrive bogen, for der er masser af materiale at arbejde med. Meget af det er over 100 år gammelt, så det er fantastisk, at så meget er bevaret. Mange breve mellem mor og søn, Alba og Walter er gengivet, ligesom bogen er rigt illustreret med tegninger og malerier af Walter Schwartz, mange familiefotos og avisudklip. Sønnen Walter var kunstnerisk begavet både som tegner og maler, men var også yderst velformuleret, når det gælder det skrevne ord – en gave han uden tvivl har arvet fra sin mor.

Der er kommet et fint portræt ud af det, et portræt af en spændende kvinde, der levede fra 1857-1942, en kvinde med en stærk personlighed. Samtidig tegnes et tidsbillede af Skagen i starten af 1900-tallet. Det gør ikke læseglæden mindre, at bogen er i en lækker kvalitet, trykt på kraftigt papir og i farver, så fotos og malerier gengives flot i bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk