69 dæmoner af Thomas Boberg

Thomas Boberg er efter denne anmelders mening en af landets bedste forfattere/digtere, jeg er især begejstret for hans rejsebeskrivelser, som er intet mindre end fremragende. Han har (fuldt fortjent) høstet gode anmeldelser og har bl.a. modtaget Det Danske Akademis Store Pris i 2012.

Boberg har dog også bedrevet en lang række digtsamlinger, hvoraf seneste skud på stammen hedder ”69 dæmoner”.

Som den skarpsindige læser har gættet består bogen af 69 digte, der er fordelt på 108 sider.

At bogens titel indeholder ordet ”dæmoner” henviser til, at digtene er forfatterens opgør med sin far. Selvom faderen for længst er død har hans spøgelse tilsyneladende hjemsøgt forfatteren igennem en del år, måske har opgøret mod faderen endda ligget latent et sted i systemet og bare ventet på en lejlighed til at slippe ud i verden.

Digtene er ofte meget koncentrerede og det føles lidt som at man efter hvert digt har fået en knytnæve i ansigtet efterfulgt af ”Tag den”, se f.eks. fra dette digt:

”Selvom du er død
Selvom du er et foster
af en skrøbelig fantasi
selvom jeg endnu ikke
helt
forstår
hvor jeg skal gå hen
for at blive dig kvit
selvom du er død
og jeg lever
står du der
og praler
med din indbildske magt”

De døde lever så at sige videre selv efter deres død og har evig betydning – og ikke altid på en rar måde.

”69 dæmoner” er på sin vis en brutalt ærlig digtsamling. Samtidigt er det efter min mening den bedste digtsamling, som forfatteren har skrevet til dato.

Denne anmelder tænker, at ”69 dæmoner” er forfatterens forsøg på at uddrive den dæmon, som hans far var (og måske stadig er eftersom faderens spøgelse har forfulgt forfatteren). Jeg håber det er lykkedes, digtsamlingen er Boberg i hvert fald lykkedes med i en grad så der er fuldt hus på stjernefronten.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket