Restferie af Tommy Jaud

Peter Grøndal – kaldet Pelle – er 37 år og i en midtvejskrise. Da hans sidste (ugifte) og bedste ven, Arne, gifter sig med ”Anden”, er det slut med at gå i byen og drikke øl, for Anden vil holde Arne indespærret i deres parcelhus med perlegrus i indkørslen, i en forstad 15 minutters kørsel fra byen. Stort set alle hans venner har giftet sig, en efter en, og er flyttet i rækkehuse i forstæder uden for byen.
Pelle drømmer om at opleve noget andet – han drømmer om eksotiske strande, med sand mellem tæerne, og vil ikke indfanges og holdes indespærret i ”en provinsiel, stillestående selvtilfredshed”.

Pelle danner par med Mejse – som også drømmer om hus i forstaden, børn og ægteskab – og Pelle føler sig fastlåst i både sit arbejde og privat, presset ind i et liv, han ikke er klar til og ikke har lyst til (endnu).

Så da de sædvanlige venner står i lufthavnen, på vej til det sædvanlige hotel på Mallorca, for at holde ferie, der ligner den, de holdt sidste år og året før og året før, tager Pelle en beslutning. Han stikker af fra det hele og tager spontant og uden at have forberedt sig overhovedet til en by, der lyder eksotisk og sikkert har palmer og sandstrande: Buenos Aires – for at starte på et helt nyt liv. Nu skal hans drømme udleves! Han føler sig fri og let.
Hvordan det går, skal jeg ikke røbe, men måske er græsset ikke altid grønnere på den anden side….

Bogen er morsom, dog ind imellem næsten for ”anstrengt” morsom – f.eks. her i starten af bogen: ”Uniform + rullestegssandwich + ølglas = Guffe. Og da Guffe for længst var blevet for fed til sin mørkeblå parkeringsvagtsuniform, lignede han faktisk selv en rullesteg, eller rettere, grundet den officielle parkeringskasket, en rullesteg med cap.”
Den er hurtigt læst, og man er godt underholdt undervejs. Jeg læste den på en ferie, og den fin som afslappet og uforpligtende ferielæsning.

Bogen er oversat fra tysk, og er oprindelig fra 2006 – men oversætteren, Per Heide, har ”fordansket” bogen, så hovedpersonen er en dansk mand, der bor i Herlev i 2015. Det fungerer rigtig godt, og gør den langt mere interessant for et dansk publikum, da man meget nemmere kan forholde sig til danske Peter/Pelle.

Jeg giver bogen 3 store stjerner med på vejen.

Lån bogen på biblioteket