NYESTE
Født:
1914, Finland

Tove Jansson

Tove Marika Jansson blev født i Helsinki, Finland og døde i samme by 2001.

Hun voksede op i et kunstnerhjem i Helsingfors som datter af billedhuggeren Viktor Bernhard Jansson samt tegneren og illustratoren Signe Hammarsten-Jansson. Selv blev hun uddannet som billedkunstner og illustrator og begyndte allerede som barn at skabe sine egne figurer. Hun var også karikaturtegner i starten af hendes karriere, men det er som skaber af Mumi-troldene at vi kender hende i dag.

Den første bog om disse udkom i 1945 under titlen “Småtrollen och den stora översvämningen” (dansk: Mumitroldene). Hendes historier er præget af det magiske og bøgerne er oversat til 38 sprog. Hun lavede også tegneserier med disse figurer. Hun udtalte dette engang om Mumifamilien: “De er lykkelige på en så selvfølgelig måde, at de ikke engang selv ved det. De trives sammen og giver hinanden frihed. Frihed til at være alene, til at mene, hvad de vil, og til at have deres hemmeligheder i fred, indtil de får lyst til at dele dem med nogen”.

Udover hendes Mumibøger har hun også skrevet bøger for voksne og især hendes selvbiografi “Bildhuggarens dotter”, som blev udgivet i 1968, er interessant og vi hører her om hendes barndom i et kunstnerisk miljø. Noveller og lyrik skrev hun også og især sangen “Höstvisa” er kendt. Hendes livsledsagerske hjalp hende senere hen med historierne om Mumitroldene. Jansson vandt flere priser, heriblandt H.C. Andersen prisen i 1966 og der er i dag en pris til minde om hende, som gives til personer, der arbejder med børne- og ungdomskultur.

“Skurken i muminhuset” er kun udgivet på dansk i “Den store mumibog” fra 2000

Kilde: Denstoredanske.dk

Bibliografi

1945  Mumitroldene (børnebog) 

1946  Kometjagten (børnebog) 

1949  Troldkarlens hat (børnebog) 

1950  Mumifars erindringsbog (børnebog) 

1952  Mumi, Mymlen og lille My. Hvad sker der så? (billedbog) 

1954  Farlig midsommer (børnebog) 

1957  Troldvinter (børnebog) 

1962  Det usynlige barn og andre historier (børnebog) 

1965  Mumifar og havet (børnebog) 

1968  Bildhuggarens dotter *

1968  Billedhuggerens datter

1971  Lyssnerskan (noveller) *

1972  Sommerbogen

1974  Solstaden*

1977  Den farlige rejse (billedbog) 

1978  Dockskåpet (noveller) *

1980  Skurken i muminhuset (billedbog) 

1982  Den ärliga bedragaren *

1993  Visor från Mumindalen (sange) 

2000  Den store mumibog (dansk udvalg) 

2008  Hvem skal trøste Knytten? (billedbog) 

2009  Mumitrolden: De samlede striber 2 (tegneserie) 

2010  Mumitrolden: De samlede striber 3 (tegneserie)

2020  Dukkehuset

 

  *) Ikke udgivet på dansk

 

Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson

af Sophie Paludan-Müllerd. 27. marts 2010
Hvem skal trøste Knytten? er den vakreste Mumi-billedbog på vers. Helt fantastisk fortalt og illustreret i 1960 af troldenes moder, Tove Jansson, og nu rigtig fint nyoversat af Marianne Iben Hansen. Og den er bestemt for både børn og voksne. Den lille og stille Knytten bor ene og alene indtil den dag, han vandrer ud […]

Mumi, Mymlen og lille My. Hvad sker der så? af Tove Jansson

af Christina Andersen Reynd. 13. november 2008
Mage til syret billedbog skal man lede meget længe efter. Fantastiske væsener flokkes på siderne i en underlig og ret skræmmende verden. ”Hur gick det sen?” som bogen hedder på originalsproget, er oprindeligt udgivet i 1952. Det er ret længe siden i børnebogssammenhæng, men Tove Jansson, som både står for tekst og tegninger, sparker i […]

Farlig midsommer af Tove Jansson

af akad. 22. oktober 2002
Det er sommer i Mumidalen, og alt er som det plejer – Mumimor laver barkbåde til Mumitrolden, den hidsige Lille My morer sig med at gemme sig i sykurven og klippe garnet i stykker, og Snorkfrøkenen friserer sit pandehår. Og alligevel er det ikke helt som det plejer. For Mumrikken, Mumitroldens bedste ven, er endnu […]

Sommerbogen af Tove Jansson

af akad. 21. august 2001
Det er umuligt at beskrive det udefinerbare, men i nogle tilfælde er det lige præcis det, der gør én allermest lykkelig. Denne bog skal læses, fordi den er udefinerbar lykkelig stemning, snarere end en historie. Umiddelbart handler den om Sophia, faderen og farmoderen, der tilbringer alle deres somre i deres hus på en ø i […]