Adam og Ovine af Mette Winge
Danmarks store nationalskjald, Adam Öehlenschläger, ligger for døden. Den fattige pige Ovine, som han kort tid forinden er stødt ind i og har fattet interesse for, besøger ham på hans dødsleje. Den gamle digter ligger med store smerter og har mange drømme/mareridt, hvori man hører om hans liv og bedrifter, kærlighed og fjendskaber. Han skriver […]
Udvidelse af kampzonen Af Michel Houellebecq
I Frankrig skændes man indædt om hans bøger. Ikke om de er gode, det er de, men om han har ret i det han skriver. Herhjemme har vi jo slet ikke samme tradition for litteraturdebat, så her er han bare en af de forfattere, man bør læse. Indholdet forholder de hjemlige litterater sig ikke til. […]
Aldrig mere af Nicolaj Stochholm
Der er dem der udgiver en digtsamling om året, og så er der dem der kun er på scenen en gang imellem. Det er 8 år siden Nicolaj Stochholm udgav en digtsamling, nu endelig er der mere fra denne aparte digter. Og det er hele ventetiden værd! I denne nye samling leger Stochholm med digteformen. […]
Små guder af Niels Frank
Middelhavsfaren Niels Franks 12. bog, digtsamlingen ”Små Guder” udviser tydelige tegn på begyndende dødsangst. Digtsamlingen er en slags omstændelige, uredigerede portrætter, croquistegninger af vist nok selvstændige personer, ikke alter egoer, som Frank lader få mæle i en grød af refleksion, drømme om sex, bitre hospitalssenge, mørke parker og en helt igennem febrilsk flimrende tilgang til […]
Ovids elskovskunst : håndbog i hor af Ovidius Naso Publius
”Findes der nogen i byen der ikke kan kunsten at elske, / kan man studere det her digt for at blive ekspert.” Så bramfrit og ligetil begynder Ovid sin ”Håndbog i Hor”, eller på latin ”Ars Amatoria”. Vi er i gode hænder mht fordanskningen, nyligt afdøde Otto Steen Due har livet igennem fejret triumf efter […]
Bemærkninger og noter af Per Kirkeby
Af en maler at være, får Kirkeby skrevet en hel masse. Også i denne bog har han så meget på hjerte at man uvilkårligt tænker over hans valg af malestil (abstrakt). Man kunne måske bedre forstå ham som en narrativ maler. Og så igen, måske er det netop parløbet mellem de to udtryksformer der gør […]