I den sidste regn af Janesh Vaidya

Bogen man ikke har lyst til skal slutte. Den er spækket med indisk mystik, åndfuldhed og visdom, nærmest et opslagsværk i hvordan man lever efter hinduistiske og ayurvediske principper. Bagerst i bogen er en ordliste over alle de vigtigste indiske ord/begreber, som kommer læseren til gode. It´s a keeper 😉

Handlingen er sat dels i nutiden med ”fortælleren” som hovedperson, som nu er på vej til sin landsby i det sydlige Indien, efter at have udbredt sin viden om ayurvedisk medicin som læge i udlandet –  og dels i hans barndoms illam (traditionelt hus i Kerala bygget i gammel arkitektonisk stil), hvor han helt fra spæd modtog sin farmors viden om ayurveda, hinduisme og stor visdom.

Han har modtaget et brev fra sin mor, som lidt udenoms beder ham om at komme hjem, og han forstår at det er vigtigt. Alt imens han nærmer sig landsbyen, tænker han tilbage til sit illam og farmoren – og resten af familien. Han husker, at hans far ikke ville se ham, men fik aldrig at vide hvorfor og han opdager at onklen bærer på en hemmelighed, som han kun vil afsløre overfor ham – og sådan er der flere vigtige ting der efterhånden bliver opklaret i de 5 dage han bor hos familien før den sidste regn.

• Den sidste regn er kort fortalt et skybrud der kommer til egnen hvert 21. år og vasker alt væk, laver oversvømmelser med kæmpebølger og ødelægger huse osv. Efter sigende er det guden Kali, som guden Shiva sender ned på jorden med sin kost, så hun kan vaske synderne væk. (jf. s.21)

Det har selvfølgelig mange betydninger, og de skal ikke afsløres her, men skrivestilen er altopslugende, spændigen som er i yogitempo holder hele vejen, beskrivelserne af Indiens skønhed og farmorens vise ord gør, at man som læser sidder tilbage en fantastisk god oplevelse rigere og så klog man bliver på hvordan det gode liv kan leves.

Her er et af farmors vise råd til drengen:

”Er de giftige, farmor?” Den gamle kvinde nikkede , mens hun kiggede på slangerne. Drengen kunne se de sølvfarvede striber genspejles i hendes øjne. Hun havde praktiseret ayurveda i støstedelen af sit liv, og hendes speciale var visha chikilsa, giftterapi, hvorved hun hjalp de landsbyboere, der blev blidt af slanger. ”Er de farlige?” Drengen kiggede på sølvslangerne. ”De bruger ikke deres gift, medmindre de føler sig truede,” forklarede den gamle. ”De smeder ikke våben og venter på fjenden. Vi mennesker er de farligste skabninger her på jorden. Det er let at forstå en slanges eller en tigers natur, men ikke menneskets tanker.”

Forfatteren Janesh Vaidya er opvokset i Kerala i Indien. I den sidste regn er hans første roman, men han har skrevet bøger om ayurveda og en bog om yoga, driver et retreat i Indien og underviser og holder foredrag om ayurvediske helbredelsesmetoder i hele verden.

Lån bogen på biblioteket