Album af Benn Q. Holm
575
2023
9788772391571
6. udgave
Når Benn Q. Holms karakterer af hankøn drikker – og dét gør de – er det ikke for sjov. Det er ikke en nydelse i egen ret. Man(d) drikker for at holde hverdagens trummerum på afstand. Man(d) drikker for at glemme. Man(d) drikker sig mod til for at turde tage kontakt med de let skræmmende kvinder. Bare lortet virker, så skide være med, hvordan det smager.
”Album” fra 2002 er en af Benn Q. Holms største succeser gennem et snart 30-årigt forfatterskab. Den murstenstykke generationsroman er læst af tusinder, der har spejlet sig i den let genkendelige handling, og set af endnu flere som tv-serie af Helle Joof.
Vi følger tre familier over tre årtier – 70’erne, 80’erne og 90’erne. Handlingen springer fra år til år, fra person til person, så det grangiveligt føles som at bladre i en god vens fotoalbum med søde, sjove eller triste minder fra en svunden tid; ”… et album hvor han udførligt havde klippet opdigtede billeder ind.”
Og hold nu op, hvor mændene drikker. Først og fremmest entreprenøren Vilhelm Rolsted, som mellem de fiffige forretninger tåger rundt og prøve at komme i bukserne på alt med en puls. Han og fru Musse ender på solkysten i Spanien, hvor sprutten og smøgerne er endnu billigere end i Danmark. Pyha.
Hans søn Lars kommer endnu længere ud, men ejer trods småkriminalitet og dårlig karma en vis moralsk integritet. I hvert fald mere end søster Tess, der som 16-årig starter sin karriere som slikkepind for liderlige mænd med at optræde topløs på side 9 i Ekstrabladet. Søster Katja klarer sig bedre, men bliver aldrig rigtigt glad.
Også typograf Preben Lund Jensen drikker heftigt og roder sig ud i et væld af tåbelige situationer. Det samme gør hans søn Martin, som dog hen ad vejen får gang i en forfatterkarriere. Martin, bogens egentlige protagonist og muligvis et noget fortegnet alter ego for Benn Q. Holm selv, slingrer fra dame til dame, hører en masse fed musik og får sig et par børn hist og pist uden helt at kunne engagere sig.
Bogens sidste familie, Olufsen, med den dydsirede Jon i spidsen, springer vi over ved denne lejlighed. Det burde forfatteren også have gjort, når interessen ikke er større.
”Album” er medrivende læsning for alle os, der selv har gennemlevet forrige århundredes tre sidste årtier. Der er intet nyt under solen, men hvem elsker ikke at svælge i minderne om det første kys, i de gode gamle sange, de kendte madretter, sjusserne? Her er det hele samlet på én flimrende smalfilm.
De lejlighedsvist overfriske formuleringer glemmer vi bare, ikke sandt? ”Der var ikke blevet sat så frygteligt meget andet af det mytiske stof som tragiske digterheroer var skabt af, ind på hans 21-årige livskonto, og der var ikke nogen renter af betydning at tale om.”
