482
2021
978-87-400-6917-4
Shuggie Bain
1. udgave, 1. oplag
Jeg vil godt tilslutte mig koret over begejstrede anmeldelser af ”Shuggie Bain”. Det er den mest hjerteskærende, empatiske, kraftfulde og helt ubegribeligt smukke bog, jeg har læst i meget lang tid.
På trods af den ubærlige historie om Shuggie, der vokser op med en fraværende far og en dybt alkoholiseret mor, så nyder man som læser sproget, fortællingen og den hudløse fortælling om kærlighed, afmagt, uretfærdighed, dedikation, handlekraft og håb.
Jeg læste bogen uendeligt langsomt og nænsomt, for det er en fortælling, der krøb helt ind under huden på mig og hvert kapitel mejslede sig i mit sind. Det en bog, jeg aldrig vil glemme. Det en bog, det kræver stor mod at læse.
Bogen forgår i Glasgow i 80’erne, hvor minerne er lukket, Thatchers er kommet til magten og byen huser stor fattigdom og arbejdsløshed.
Shuggie vokser nøjsomt op med far, mor og to større søskende, men da faderen forlader familien, bliver tæppet hevet væk under den lille familie. Moderen forsvinder ind i alkoholens tåger, og snart forlader først storesøsteren og senere også storebroderen hjemmet, da de indser, at de ikke kan hjælpe moderen ud af hendes misbrug. De må forlade skuden for ikke selv at gå under.
Tilbage er Shuggie, der gerne vil lege med pigelegetøj og danse og som har det svært med drengene i skolen. Shuggie overtager dag for dag mere af ansvaret for både hjemmet og moderen – og alt synes fremtidsløst.
Bogens tone er lavmælt og minder på steder om John Williams ”Stoner” og Morten Papes ”Planen”. Forfatteren beskriver nøgternt Shuggie og moderens liv, og læserens vigtigste opgave er at tune sit hjerte ind på bølgelængderne og rumme tragedien.
Bogen er inspireret af Douglas Stewarts egen opvækst og han har efter sigende været 10 år om at skrive den. I 2020 udkom hans anden roman ”Loch Awe”, der foregår i Glasgow i 90’erne og handler om to mænds kærlighedsforhold.
”Shuggie Bain” har fået Bookerprisen 2020, der uddeles for den bedste roman skrevet af en borger Commonwealth eller Irland.
Applaus, applaus, applaus. 5 stjerner er slet ikke nok.