Selvportræt med dyr af Christian Yde Frostholm

Denne bog er som en fotoserie taget fra den tidlige barndom og op gennem ungdommen, et samlesæt af fragmenter, der tilsammen udgør et billede af en ung mands opvækst og hans samtid.

Christian Yde Frostholm er født i 1963. og jeg i 1958, så for mig er dele af bogen også en rejse i min egen barndom, hvor minder blander sig med de oplevelser Christian har haft.
Hvem har ikke om barn leget læge, hvor kroppen bliver gransket og undersøgt, eller tegnet med fedtfarver i flere lag for bagefter at ridse tegninger med enden af en papirklips? Disse og mange flere barndomsminder er meget levende og visuelt skildret. De fleste har nok også haft en imaginær ven med hvem alle hemmelighederne og de inderste følelser kunne deles.
Senere bliver det ungdommens erindringer der skildres, de første kys og spæde forelskelser, bevidstheden om at være anderledes, at det måske ikke var pigerne men nok mere fyrene som var mest tiltrækkende.
Det med fyrrene bliver til en erkendelse, og Christian flytter da også sammen med kæresten Morten, som han præsenterer for familien. Da Christians far bagefter kører dem hjem spørger han hvor Morten så bor.
Christian tæthed til faderen smuldrer i takt med bevidstheden om sin homoseksualitet, og først da faderen dør og det er for sent, opdager Christian hvad han har mistet.
“Min far – vi er ét blod, ét ansigt og frygter det vi ikke vil se hos os selv.”
I det hele taget er relationerne til familien lidt mudrede, portræteret gennem familiealbummet, på en gang distancerende og alligevel med en form for indlevelse. En iagttager, der står ude og kigger ind.

Lån bogen på bibliotek.dk