Dobbeltgængeren af Fjodor Dostojevskij
Goljádkin er et paranoidt nervemenneske, hvis identitet er ved at blive opløst indefra. En lille, komisk mand, hvis jeg langsomt opløses og fortrænges af sin dobbeltgænger. Så angst er han ved at være den, han er. Et forsmået menneske, både når det gælder hans embede, hans forhold til kvinder og hans ubetydelige position i samfundet. […]
Sult af Knut Hamsun
En ung mand kommer til Kristiania i 1890 – eller Oslo som byen hedder nu: »…denne forunderlige by, som ingen forlader, før han har fået mærker af den«. Jeg-fortælleren er fattig og anonym og forsøger at ernære sig ved sine skriverier, men lever konstant på sultegrænsen, mens han forsøger at holde værdigheden oppe. Han bekymrer […]
Steppeulven af Hermann Hesse
Denne roman er misforstået oftere og mere voldsomt end nogen anden af mine bøger har Hermann Hesse selv skrevet om Steppeulven. Hesse hentydede selv til de dunkle sider i romanen og de selvmordstanker, han frygtede bogen kunne sætte i gang hos – især – yngre mennesker, der tog afstand fra småborgerlighedens konsensus og forlorne facade. […]
Rygter om regn af André Brink
Den sydafrikanske forfatter André Brink var vældig populær for 25-30 år siden, da apartheid stadig var samfundsordenen i Sydafrika. Det var det racistiske mindretalsstyre, der gav ham stof til hans romaner. Det ville for en sydafrikaner også have været vanskeligt ikke at skrive om netop dette tema og stadig have bevaret sin troværdighed som forfatter. […]
Idioten af Fjodor Dostojevskij
I den kristne verden står Jesus som et ideal. Hvis du får en lussing af en skiderik, så vend den anden kind til. De gode vil gerne være så meget Jesus som muligt. Men det er netop umuligt i denne verden. Vi risikerer at blive snydt så vandet driver. Forrådt af en Judas eller korsfæstet af […]
Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij
Studenten Rodon Raskolnikov knalder en økse i skallen på en gammel kvindelig pantelåner og stjæler hendes guld. Det er han i sin gode ret til, mener han. Mennesket er gud, når Gud er død. Sin egen lovgiver så at sige. Scenen er Sankt Petersborg i 1860erne. Raskolnikov er ludfattig og skal bruge den modbydelige pantelånerskes […]