0 kommentarer

Zulu af Caryl Férey

af d. 5. november 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

473

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92452-01-6

Originaltitel

Zulu

 

Denne uortodokse, prisvindende og meget barske krimi er oversat fra fransk, og foregår i Sydafrika.

Vi får indblik i landets komplicerede historie, dets skønhed og dets dybe ar.

Man følger zuluen Ali Neuman, som er chef for kriminalpolitet i Cape Town, og hans to hvide kollegaer Dan og Brian på en hæsblæsende mordefterforskning. Den går gennem et moderne Sydafrika præget af vold (18.000 mord om året – siger de officielle tal), interne splittelser mellem de sorte mindretal, en AIDS epedemi som regeringen hverken kan eller vil stoppe effektivt og et forestående fodbold VM, der forhåbentlig vil bringe vigige investorer og jobs til landet.

En rig, ung kvinde findes myrdet. Det samme gør hendes sorte kæreste, og begge har et nyt narkotikum i kroppen, med et mystisk molekyle man ikke har set før…
Hvad er det for et stof? Hvem bruger townshippernes forældreløse børn som medicinalindustriens forsøgsdyr? og hvad har det med gamle zulukrigsråb og kønne overklassepiger at gøre?

De tre mænd kastes ind i en mørk hvirvelstrøm af levn fra Apartheid tiden, townshippernes sangomaer (heksedoktorer), skruppeløse medicinalfirmaer, racestridigheder, Inkatha, gamle Zulutraditioner og gadebørn der dør som fluer omkring dem.

Hvis man kan tåle mosten er “Zulu” hårrejsende og informativ læsning, og meget anderledes fra de krimier man ellers finder i danske boghandler.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter