Vores fælles arv – en bondes fortælling af James Rebanks

James Rebanks er bonde og fåreavler i det bjerg- og vandrige Lake District i det nordvestlige England. Hans første bog, ”Fårehyrdens dagbog”, tog en halv verden med storm ved at give et enestående og kærligt indblik i det daglige liv med får og hunde, natur og kultur.

Kærligheden går igen i ”Vores fælles arv – En bondes fortælling”, der ligeledes er blevet en bestseller i mange lande. Kærligheden til naturen på ejendommen, til hans får og køer – men så sandelig også til de vilde slørugler, regnspover, bogfinker, bævere og biller – til børn og naboer, til traditioner og til en nænsom fornyelse.

Denne anmelder kan knap se forskel på en møggreb og en mejetærsker, men blev alligevel suget ind i den let nørdede fortælling om Rebanks-familiens landboliv over tre traditioner. Jeg interesserer mig dybest set ikke for brægende gimmerlam, men er nu stolt af at vide mere om ormekure end alle, jeg kender.

James Rebanks er en blændende fortæller og eminent dygtig til at disponere sit stof. Vi starter ombord på farfarens traktor, der er ved at pløje en stenet mark med skyer af regnormssultne hættemåger efter sig, ”som var vi en lille fiskekutter langt ude på havet”. Farfaren driver et blandingslandbrug med vekseldrift (flere slags dyr og afgrøder, skiftende brug af markerne), hvilket tilsiger mangfoldighed, sunde jorder og dyr, men også umenneskeligt hårdt arbejde og elendig økonomi.

I afsnittet om faren er fremskridtet nået til dalen. Kunstgødning, sprøjtegifte, ensilage som dyrefoder i stedet for enghø. Den samme mark kan nu bruges til den samme afgrøde år efter år, dyrene kan holdes indenfor året rundt i stedet for at komme på græs (som de elsker!), ensretningen og masseproduktionen har indfundet sig. Vi følger en nabo pløje sin mark – ikke en eneste fugl følger efter.

James Rebanks er i dag ved at genoprette sin fædrene gård. Vandløb gøres knudrede i stedet for lige, træer plantes, vekseldriften genindføres, insekter og fugle, dyr og fisk vender tilbage, naturen er mere artsrig end på farfarens tid. Men det er møgbesværligt, og det koster; han kan ikke leve udelukkende af sit landbrug.

”Vores fælles arv…” er en af de sjældne bøger, der giver én lyst til at omfavne det nærmeste træ, snakke indfølt med en regnorm og råbe sin kærlighed ud til den grønne natur.

Og måske vigtigere endnu: Efter endt læsning får man en uimodståelig trang til fremover kun at købe de grøntsager, den mælk og det kød, som produceres med respekt for miljø og klima. Aldrig, aldrig mere masseproducerede, billige fødevarer, som er skyld i mange af de naturkatastrofer, der regner ned over os.

Lån bogen på biblioteket