Vold af Peder Frederik Jensen

Her er ellers gang i den fra start af. Vores hovedperson er i Afrika, har spist noget dåsefisk og har nu både diarré og kaster op. Man får alle detaljer og de er ikke behagelige.

Vi møder personer, der lægger an på hovedpersonen fordi han er europæer, og de vil meget gerne med ham hjem, så de kan få hvad de tror er et bedre liv. Han får flere kvinder til at undre sig over, at han afviser dem gang på gang.

Vi er med i små biler hvor man propper så mange personer ind som overhovedet muligt, hvor ens baller sover når man har kørt lidt fordi man sidder klemt. Og ventetiden når man ikke kan komme videre, for i Afrika sker ting ikke nødvendigvis samme dag…

Men derefter går bogen lidt i stå eller rettere lidt i selvsving. For vi er hjemme i Danmark igen og hører om hovedpersonens hverdag. Forholdet til Lavra. Hans skriblerier hvor han prøvet at genskabe stemningen i Afrika mm.

Det hele bliver tungt og kedeligt og desværre ret rodet. Bl.a. hører vi om Paris og får en masse stedbetegnelser som, hvis man ikke selv har været i Paris, ikke får ret meget ud af. Vi hører om de voldelige episoder, der har været i hans liv og vi finder ud af, at vold måske nok på en eller anden måde altid er til stede. Men det er et aktivt valg om man vil benytte sig af den. Vi hører også en del om stoffer og besættere.

Det bliver forvirrende og langtrukkent til sidst, den første del af bogen lægger op til en rigtig god historie som så desværre ikke kommer…

Alt i alt en bog som jeg personligt ikke fik ret meget ud af at læse, for det bliver så kedeligt i hele sidste halvdel, at jeg mest havde lyst til at lægge den fra mig og gå igang med en anden bog. Men måske kan andre få meget mere ud af bogen end jeg kunne.

Lån bogen på Bibliotek.dk