Vinden i metroen af Ib Michael

På trods af, at Ib Michael er en af landets fremmeste forfattere har jeg ikke læst voldsomt mange af hans bøger. Heller ikke selvom jeg deler forfatterens forkærlighed for fremmede sprog og kulturer, heller ikke selvom der er noget magisk realisme over hans romaner, som jeg finder interessant.

Hvorom alting er: For nyligt besluttede jeg mig for at give mig i kast med flere af bøgerne i forfatterens efterhånden omfangsrige forfatterskab.

Jeg endte med at vælge digtsamlingen ”Vinden i metroen”, der efterhånden har nogle år på bagen eftersom den udkom omkring 1990.

Digtene i bogen er inddelt i fire blokke eller enheder med titlerne: Digt, Goodbye, Legende 00 samt Suite & Højsang. Disse digte er fordelt på 116 sider.

I mangel på en bedre beskrivelse af digtene kan jeg tilslutte mig den rammende beskrivelse jeg engang har læst af den: Myten om Orfeus og Eurydike lurer i ”Vinden i metroen”, som bringer forelskede billeder til læseren fra Rom.

Bogen indeholder en digtsuite til Ivan Malinovski, andre tekster bærer klart præg af at være næsten forelskede billeder, som forfatteren har udfærdiget i Rom.

Jeg havde det lidt ambivalent med at læse denne bog.

På den ene side synes jeg Ib Michael er både velskrivende, begavet og har noget at sige.

På den anden side er jeg ikke altid verdensmester i at læse digte. Det kan den gode Ib Michael jo ikke gøre for jeg er, men jeg fandt nok flere af digtene lidt for kringlede og jeg har nok ikke fået det udbytte ud af bogen, som andre kunne have fået ud af den. Andre kan være bedre til det med at læse og fortolke digte end jeg – og digte er ikke en udpræget spidskompetence hos denne anmelder.

Fin og udmærket digtsamling, bare ikke en der har gjort et uudsletteligt indtryk på denne anmelder og heller ikke en bog, som jeg fik fuldt udbytte ud af at læse.

Lån bogen på biblioteket