0 kommentarer

Vi ses i morgen af Eva Jørgensen

af d. 9. september 2010
Info
 
Sideantal

235

Udgivet

2007

ISBN

978-87-638-1942-8

 

Vi kender alle Eva Jørgensen fra tv, og de fleste har sikkert også hørt at hendes mand Steffen Knudsen blev alvorligt syg og døde alt for ung. Dette er Evas egen beretning om sygdomsforløbet og hvad det gjorde ved deres liv. Hvordan tackler man at være gravid med sit første barn og samtidig få at vide at ens mand er uhelbredeligt syg af ALS og sandsynligvis vil dø indenfor det næste år eller to.

Eva beskriver fint afmagten over for sygdommen, forandringerne og begrænsningerne med Steffen og i hjemmet. Hun beskriver hjælpen fra det offentlige, som hun er meget taknemmelig overfor, men også ambivalent i forhold til, fordi det jo samtidig invaderer deres privatsfære.

Bogen er meget tankevækkende, fordi den så detaljeret beskriver mange besværligheder som man end ikke overvejer når man ikke selv har haft alvorlig sygdom tæt inde på kroppen. Hvad sker der i vores omgang med hinanden når den ene er alvorligt syg, hvad der sker med vennekredsen og ens sociale liv. Bogen virker også meget ærlig og går tæt på uden på nogen måde at blive for privat, samtidig oplyser bogen også om en ikke så kendt sygdom Amyotrofisk Lateral Sklerose.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter