Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen
257
2011
978-87-400-0525-7
De fleste danskere ved hvem Ulla Terkelsen er, og mange af os fascineres af hendes professionelle fremtoning, når hun under nyhederne toner op på skærmen fra et af verdens brændpunkter og med stor viden og faglig dygtighed informerer os om politiske betragtninger. Eller når hun som en del af panelet underholder os ved kongelige begivenheder og får sat tingene i rette kontekst. Men hvem er Ulla Terkelsen, det er det nok de færreste af os som ved noget om.
Jeg var derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte læse hendes bog da den udkom i slutningen af 2011, og jeg er ikke blevet skuffet. Der er tale om en på alle måder glimrende biografi. Den er utrolig fængende skrevet, med glimt i øjet og en god humoristisk indfaldsvinkel til livet og det det byder på. Vi får et fint indblik i dels Ulla Terkelsens opvækst i Aarhus og den vilde ungdom, men også i hendes virke som udenrigskorrespondent. Fra de unge år i Polen i 60erne til Polens indlemmelse i EU i 2004. Fra krigens rædsler i Afghanistan og mellemøsten, til de hjemlige græsgange i Odense hos TV2. På farten mellem hendes faste hotelværelser i London, New York og Berlin og hendes tilknytning til det Nordirske.
Familien fylder ikke meget, men vi præsenteres bl.a. for hendes søn Nicholas, som er i New York City da World Trade Centeret bliver ramt. Vi hører også lidt om hendes ægteskaber og hendes søsters utilfredshed over den manglende tilstedeværelse for moderen i den sidste tid før hendes død.
Hvis jeg skulle have en anke er det at bogen er lidt flyvsk, men det passer jo meget godt til Ulla for som hun siger “Hey ho, get up and go”.
