Varsleren af Karin Fossum

Teenageren Johnny bor alene med sin alkoholiserede mor og har kun to lyspunkter i sit liv: marsvinet Bleeding Heart og morfaderen, der er syg og gammel.

Johnny hader sin mor og udtænker alle mulighed måder at slå hende ihjel på – og han elsker sin morfar over alt og besøger ham tit og nyder den kærlighed den gamle udstråler til ham. Johnny er usynlig for omverdenen, ingen lægger mærke til ham, og han beslutter sig for at blive synlig i det lille samfund.

Han overhælder en baby med blod i hendes barnevogn, så forældrene bliver angste, han indrykker en dødsannonce på en ældre dames fødselsdag, så hun får et chok; han bestiller en ligvogn til en adresse, hvor en midaldrende kvinde passer sin syge mand, og han overfalder en ung pige op skærer hendes lange hestehale af. Alle handlinger, der giver ham avisomtale og som gør ham “kendt” i det lille samfund. Samtidig føler han en berusende magt ved at forstyrre andres ro og idyl, som han selv længes efter.

Usikkerheden og angsten får tag i det lille samfund alt mens Johnny fortsætter sit triste liv, og da han en dag kommer hjem, har moderen druknet det lille marsvin. Johnny beslutter, at det er nu, moderen skal dø – og kommer rottegift i hendes aftensmad.

En dag overfaldes en lille dreng af 7 glubske hunde, der er blevet lukket ud af deres hundegård og alle tror, det må være galningen, der har gjort det – og en intens jagt indledes på Johnny.
Men Johnny nægter at have lukket hundene ud – og da hans bedstefar findes død, forgiftet med rottegift – hvirvles tvivlen rundt – og Johnny’s “grove drengestreger” tager en ganske uventet drejning.

Karin Fossum forstår at beskrive sit menneskegalleri med varme og forståelse – lige fra de ængstelige forældre til den usikre Johnny, og jeg faldt især for denne beskrivelse, hvor faderen til lille Margrete, der er blevet overhældt med blod, udtrykker sine følelser for sin spæde datter: “Han tog barnet op og holdt hende ind til sig. Han mærkede den våde barnemund i halgruben, og lugten af hende steg ham til hovedet. Nogle gange var han lige ved at græde, for Margrete var et mirakel. Margrete var fremtiden og hans alderdom, hun var håbet og lyset. Hun var det sidste ciffer i koden til boksen i hans inderste – og han havde endelig fået adgang til sandheden om sig selv.”

En spændende psykologisk thriller med et vedkommende og levende persongalleri, der bundfælder sig hos læseren længe efter sidste side er vendt.

Lån bogen på bibliotek.dk