0 kommentarer

Udød af Ruben Greis

af d. 4. april 2021
Info
 
Sideantal

368

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93728-62-2

Udgave

1. udgave, 1. oplag. Illustreret af Aske Schmidt Rose

 

Ungdomsroman men for tæt på voksne unge. Det er en blodig historie som udspiller sig, og den er svær at lægge fra sig. Her er slåskampe, kærlighed, venskaber og kamp for overlevelse. Og man bliver suget ind i et univers, som selv om det er lidt uhyggeligt, så er det også sjovt og underholdende. Der er flere gode scener undervejs hvor man trækker på smilebåndet. Der måtte gerne have været endnu flere illustrationer, men det er nemt at leve sig ind i det hele, og man behøver ikke have meget fantasi for at forestille sig alt hvad der foregår undervejs. Virkelig godt skrevet.

Historien handler om en dreng der skal på job for at tjene penge til en konsol. Han er ikke klar over at der sker ting på stedet som er ved at komme ud af kontrol, men da først der kommer zombielignende personer frem, så går det hele stærkt. Han kæmper side om side med andre der arbejder på stedet. Den ene er som ham selv fra rengøringen, og den anden er en professors assistent. Vi møder også andre personer undervejs, men de tre er klart de vigtigste for historien. De kæmper en indædt kamp for at overleve men også for at redde andre på stedet. Det de ikke er forberedt på er, at de her zombier gerne vil have at den ene af dem følger med. Der er nemlig noget helt andet bag, end man forventer. Og er det overhovedet zombier de kæmper imod?

Læs den endelig hvis du er til lidt let gys, til lidt vold og blod og til en skræmmende fangede historie. For den er det hele værd og lidt til. Jeg var personligt så godt underholdt at jeg slugte bogen på en formiddag, og jeg ærgrede mig faktisk over at den sluttede. Dog med en åben slutning som måske kunne tyde på at der kommer mere fra samme forfatter om samme hovedperson? Det håber jeg lidt på der gør, for jeg havde virkelig ikke lyst til at slippe historien.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter