U-vending – og andre retningsskift over tid af Majbrit Hjelmsbo

Jeg kendte ikke forfatteren, og har ellers personligt læst en del digte gennem tiden. Men nu fik jeg så læst Majbrits nyeste digtsamling. Og jeg formår ikke at fange essensen desværre. Nok mest fordi jeg mangler et udgangspunkt. Jeg ved ikke hvad bevæggrundene har været for at lave denne digtsamling, jeg ved ikke om forfatteren har nogen tanker bag, og selv om det falder mig nemt nok at læse bogen, så mangler jeg en grundforståelse for en ide bag ordene.

Måske ønsker Majbrit at man selv lægger noget i digtene – det vides ikke, og er det tilfældet så opfatter jeg digtene ret negativt. Det virker som om der er noget hengemt vrede over et svigt fra en mand, utroskab? Der er nogen små glimt af livsglæde set fra barnehøjde, men ellers føler jeg ikke, der er så meget at komme efter.

Måske er tanken at man skal se det som hverdagen på godt og ondt. Jeg mangler bare den positive del så. Eller også formår jeg ikke at finde den.

Bogen er hurtigt læst, og selv om jeg forsøgte at vende tilbage til nogen af digtene, så kom de aldrig ind under huden på mig. Det irriterede mig, at jeg ikke kunne finde en form for mening, og det gjorde desværre at jeg endte med at opfatte digtene som ligegyldige. Og det vil jeg gerne understrege, at jeg egentlig ikke tror de er. For jeg er sikker på forfatteren gerne vil dele noget med sin læser. Jeg kan bare ikke finde ud af hvad det er.

“Digtene afsøger i en leg med tema og sprog de smertepunkter og forandringer, der indtræffer, når noget pludseligt forskyder sig i livet”. Får man af vide om bogen i en pressemeddelelse. Jo jo, der er beskrevet en smertetilstand hvor der også tages medicin. Men den har meget lidt relevans og i forhold til resten af digtsamlingen ikke den store sammenhæng. Jeg mangler det personlige islæt hvor jeg som læser kan forstå, hvad det er forfatteren oplever, eller gerne vil opnå. Jeg mangler at vide om det er hende selv der har været eller er syg, og derfor har brug for at få nogen ord ud? Jeg sidder tilbage med en lidt uforstående malplaceret følelse af at jeg burde vide bedre, og det er ikke så rart at blive efterladt med.

Alle digtene, på nær et enkelt, har en titel der starter med U. Jeg går udfra det er pointen med titlen på bogen. Jeg ligger dog noget mere i titlen og savner at finde den U-vending som der lægges op til. Dog er titlen på et af digtene i bogen U-vending, så måske er der slet ikke nogen større mening?

Digtene er meget forskellige. Nogen er meget korte, andre længere. Et enkelt digt er et brev til ens far, forfatterens? Om en udsendt mand eller en far der ikke er tilstedeværende? Endnu et sted der mangler en substans for mig som læser. Jeg ville så gerne finde den gyldne tråd. Finde noget at tage med mig videre. Finde en ro i at læse digtene enten samlet eller enkeltvis. Det sker desværre bare ikke.

“Utilgiveligt

Næsten uhørligt

hvisker jeg min bøn

om tilgivelse

ud i natten

– ubønhørligt

ubesvaret”

Lån bogen på Bibliotek.dk