0 kommentarer

Tre meter fra Breivik af Louise Damløv

af d. 15. november 2014
Info
 
Sideantal

232

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7514-389-4

Originaltitel

Tre meter fra Breivik

 

Jeg fulgte aldrig særlig meget med i sagen om Breivik. Jeg havde ikke rigtig lyst til at høre om de drab han begik og om Norges sorg, for et eller andet sted følte jeg ikke det vedkom mig. Og desuden tænkte jeg at det fyldte for meget i medierne. Man skulle høre om manden, om hans manifest og så selvfølgelig alle ofrene der også blev beskrevet om og om igen.

Men nu er det på afstand og jeg ville gerne læse denne bog fordi den går bag om retssagen set fra 2 journalisters vinkel. Og det syntes jeg lød mere interessant.

Man er med helt tæt på og man hører både om journalisternes egne følelser, for de kæmper faktisk gentagne gange med ikke selv at bryde ud i gråd fordi de oplysninger der kommer frem er så voldsomme.

Man er med en tur på Utøya og går rundt i Breiviks fodspor. Man får beskrevet hvor på øen han gjorde hvad og ved hvem. Og man får beskrevet nogen af de billeder der blev taget af de døde børn/voksne.

Titlen på bogen kommer ganske enkelt af at i selve salen kom den ene journalist til at sidde næsten ved siden af Breivik og det havde hun det på mange måder ret svært med. Ikke mindst fordi han ikke fremstår som en psykopat, men virkelig er yderst veltalende og intelligent. Og er der noget man ikke har lyst til at føle om en der har dræbt så mange mennesker, så er det at han endda kan virke flink og menneskelig.

Om man er enig i at han er terrorist eller man mener han er sindssyg det må man selv afgøre. Der er udtalelser fra psykiatrien som giver adgang til at begge dele egentlig kan være tilfældet. Men Breivik blev erklæret egnet til straf så den overordnede indgangsvinkel må være at han gjorde det han gjorde ud fra et ekstremt livssyn og med en stor politisk agenda.

Bogen er velskrevet, men skyder sig selv lidt i foden, når man i starten får af vide at der er tjekket efter for stavefejl mm, men man alligevel undervejs i bogen finder flere steder hvor der burde læses korrektur en gang mere. Og så er den sammenstykket ud fra flere tekster, en live blog og hukommelsen, så noget af det er måske ikke helt så sammenhængende i virkeligheden som det er sat op til at være i bogen. Men man får lige meget hvad, dækket selve retssagen mod Breivik på en ganske fornuftig måde.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter