Tre mand og en konge af Magnus Mills

Tænk hvad vi var gået glip af, hvis ikke Magnus Mills, en tidligere buschauffør i London, havde parkeret bussen og fattet skrivemaskinen i stedet. Desværre foreligger kun hans første fire romaner på dansk.

“Tre mand og en konge” er den tredje af disse fire danske udgivelser. Den handler om en mand, der bor i et hus af blik på en forblæst slette et ikke nærmere defineret sted. Han bor der alene, og får tiden til at gå med at lytte til blæsten mod huset og med at skovle det sand væk fra døren, som vinden lægger der. Der er ingen vinduer i huset, for der er ikke rigtig noget at se på udenfor. Indretningen består af et komfur, en seng og et bord og et par stole, for der er ikke grund til mere. Husets beboer ville egentlig bo i en kløft, men i sin søgen efter en sådan, fandt han i stedet huset på sletten. Det stod bare der, og der boede ikke nogen i det, og så flyttede han ind.
En dag får han besøg af en kvinde han vist nok har mødt engang. Hun tager aldrig hjem igen, men flytter ind og begynder at indrette blikskuret med blomster og billeder på væggene. Hun åbner endda skodderne i væggene for at få lys ind i huset.
Nogle kilometer væk, bor tre andre mænd i hver deres hus af blik. Og livet er godt nok som det er. I al sin enkelthed. Det er det i hvert fald indtil rygterne om en fjerde mand når blikhusenes beboere. Folk kommer vandrende langvejs fra, hen over sletten hvor blikhusene står, for at komme til denne fjerde mand. Han er ved at grave en kløft i sletten. Når kløften er færdig, vil han bo i den – i et hus af blik.

Bogen er en lillebitte kæmpestor fortælling om menneskeheden og store emner. Til at begynde med er alle glade og tilfredse med det de har, men manden i kløften tilbyder noget andet og noget mere.

“Tre mand og en konge” er fortællingen om blindt at følge en leder, og om hvor galt det kan gå – og ofte går – når meninger brydes i forskellige retninger. Det er fortællingen om rigers opståen, storhed og fald, og det er fortællingen om, at det måske ikke var så galt alligevel – alt det man egentlig var godt tilfreds med, som det var. Grundlæggende værdier og behov, er sjældent større end at de lige præcis passer ind i det menneske, der har dem. For ofte er den der har lige det han eller hun har brug for, væsentligt rigere end den der har meget mere end det.

“Tre mand og en konge” er, sin sære fortælling til trods, en lille roman der maner til store tanker. For det er ikke altid at græsset er grønnere på den anden side af hækken.

Lån bogen på Bibliotek.dk