Tre gange dagligt mod depression af Farshad Kholghi

“Tre gange dagligt mod depression” bruger Farshad Kholghi det våben han tilsyneladende mestrer bedst. Humoren.

Humor mod det fremmedhad, der gør det umuligt at færdes på Nørrebro i en lang periode af sit liv. Humor imod angsten for at få børn og være uomtvisteligt bundet til en kvinde resten af livet. Humor imod frygten for at blive gammel, sat og grå. Og humoren er fantastisk, som i mødet med The Missing Link:

“”Hvad siger du?” / “Jeg sig du ska’ skrid’ fra denne sted,” hyler han hidsig. / “Dette sted” retter jeg ham. / “Ja, skrid,” råber han. / “Det hedder altså: dette sted, og ikke denne sted,” siger jeg og kæmper for at virke rolig.”

Angsten, uanset objektet, har for Farshad enkle løsninger, der vælges alt efter deres tilgængelighed. Humor, sex med en af de mange skønne kvinder, der findes derude, eller alkohol nydt i selskab med venner.

I denne række øjebliksbilleder fra Fashads liv eller fantasi, er det umuligt at vide, hvor meget der har fundet sted, og hvor meget der blot er ønsketænkning eller videredigtning over et tema. Men det er heller ikke det væsentligste med bogen. Det væsentligste er udstillingen af den angst som vi alle et eller andet sted rummer.

Angsten for ikke at slå til, angsten for at blive kastreret hvis man er for meget sig selv, angsten for om man kan genkende lykken, hvis den rammer en midt i fjæset, angsten for hverdagen.

Det eneste aber dabei ved denne bog er, at forfatterens egen angst er så overvældende, at humoren kommer til at spille en så fremtrædende rolle i bogen, at den næsten ganske drukner budskabet. Det er en skam, for jeg troede lige at den var der, da Farshad friede til.

Lån bogen på bibliotek.dk