Træet af røg af Denis Johnson
742
2009
978-87-11-31906-2
Tree of Smoke
En hel række mænd og enkelte kvinder, alle mærkværdige og særegne, alle karakterer på hver deres måde søger at gennemføre deres mål, missioner eller drømme, eller bare overleve i det moderne Helvede på jord der var Vietnam fra starttresserne og fremefter. Skæbner hvirvles rundt mellem USA, Vietnam og dets nabolande. Vi følger primært den uudgrundelige William Sands som arbejder indirekte for CIA, hans karismatiske onkel “Obersten”, som skiftevis er en ynk og et uhyre samt et antal andre spredte skæbner af højere eller lavere rang rundt omkring i Sydøstasien.
Jeg kastede mig ud i læsningen af denne monstrøse kæmpebog, med den indstilling at det naturlige “drive”, der oftest forekommer sprogligt og plotmæssigt i en National Book Award-vinder og andre store kritikersuccesser, ville gøre den mulig at læse og fordøje uden de store problemer, men “Træet af Røg” er en bog der kræver en voldsom disciplin fra læserens side; Den er simpelthen utroligt svær at læse.
Dette skyldes først og fremmest tre faktorer:
For det første en TOTALT uigennemskuelig dialog. Jeg stoppede jævnligt mig selv for at holde rede på hvem der talte, og måtte efter tre fire gennemlæsninger af samme side erkende overfor mig selv at jeg aldrig ville finde ud af det. Dernæst en stor indforståethed med hensyn til hvad hovedpersonerne egentlig har gang i, som med al tydelighed er lavet i kunstnerisk øjemed for at fremme indtrykket af psykisk undergang og distance til virkeligheden, men som bliver for meget i en bog med dét plotmæssige ambitionsniveau – man får ikke mig igennem 742 sider uden at skære tingene mere ud i pap. Sidst men ikke mindst et persongalleri af en rimelig ambitiøs størrelse, ud af hvilket kun lidt over halvdelen er troværdige og til at identificere sig med.
Om bogen derudover: Krudt, Sprut, billig risvin, skidt og lort, mudder, sved, bræk, sperm, slim, ild, napalm, knuste knogler, grædende børn, voldtagne lemlæstede lig, ludere, jukebokse, åndeligt forfald og distancerede unge mænd og blod, blod, blod, blod, blod.
Skulle “Træet af Røg ” virkelig have været et mesterværk, skulle den have et mere stramt, velstruktureret plot og en mere episk karakter for at kunne have båret ovenstående apokalyptiske substantiver.
