0 kommentarer

Torden over landet af Wilbur A. Smith

af d. 26. juli 2009
Info
 
Sideantal

448

Udgivet

1999

ISBN

87-612-0381-5

Originaltitel

The Sound of Thunder

 

Dette er anden bog i Wilbur Smiths serie om Courtney familien. Vi starter med at følge Sean Courtney, som stadig har følgeskab af sin gode ven og tjener zulu-krigeren Mbejane. Sean vender hjem med en værdifuld last af elfenben efter at have været væk fra al civilisation i flere år, han er derfor ikke klar over at der er udbrudt krig mellem boere og englændere. Sean bliver derfor tvunget til at sælge alt og flygte til Natal. Under flugten møder han Ruth, som han forelsker sig voldsomt i, men Ruth er bundet til en anden. Sean melder sig til krigstjeneste og drager af sted i krig som menig, hvor han pludselig ender med at have sin bror Garrick som overordnet. Garrick hader Sean, fordi han på alle måder føler sig underlegen i forhold til Sean, og derfor sørger han for at Sean sendes på flere farefulde missioner som en stille hævn.

Denne bog handler ufattelig meget om krig, der er lange passager om diverse slag og taktiske overvejelser undervejs. I bogen er der lidt for mange mærkelige sammentræf undervejs til at historien virker troværdig, men det er spændende og underholdende læsning alligevel. Denne bog indeholder ikke så meget af det som jeg ellers holder så meget af ved Wilbur Smiths bøger, nemlig naturbeskrivelserne – men lidt er der da. Familien Courtney er også en farverig flok, som er spændende at følge og jeg vil da også fortsætte med at læse de næste bøger i serien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter