Tidlige fortællinger 1893 – 1912 af Thomas Mann
429
2012
978-87-02-10409-7
Frühe Erzählungen 1893-1912
Med denne udgivelse af de 25 første af Thomas Manns fortællinger er der virkelig lagt i kakkelovnen til mange timers fantastisk læsning! Fortællingerne spænder i længde lige fra de helt korte på et par enkelte sider, til bogens sidste historie ”Døden i Venedig” på hele 53 sider. Denne historie, som måske også er Manns mest kendte, afslutter på bedst tænkelig vis denne kavalkade af mesterlige tekster.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne anmelder har en forkærlighed for tidligere tiders myndige fortællestil, og her opfylder Thomas Mann virkelig mine forventninger. Med et sikkert sprog og en overlegen fortællermæssig teknik føres læseren igennem de individuelle teksters universer, og der er ikke andet tilbage at gøre end at tage ind og lade sig begejstre. Men selvom Thomas Mann ganske tydeligt har sine rødder i den realistiske litteraturtradition, så stagnerer han på ingen måde her, og der er i flere af teksterne spor af den kommende modernisme, hvilket blandt andet markeres ved at navne og stedsangivelser i nogle fortællinger er kogt ned til blot at være enkelte bogstaver. Alt i alt gør det værket til en levende og spændende rejse ind i denne nobelpristagers intrigante universer, samt giver det et billede af hans litterære udvikling.
På det tematiske plan er bogen ikke på nogen måde opløftende søndagslæsning. Næsten uden undtagelse handler fortællingerne om død eller kærlighedens umulighed – til tider går begge temaer endda hånd i hånd. Der er med andre ord ikke noget at komme efter her, hvis man er den type læser der ønsker lutter happy-endings, og ligetil underholdning. Dette er et værk der kalder på fordybelse og omtanke.
Fortællingerne har alle tidligere været udgivet på dansk, men aldrig før i denne samlede form. Der er med andre ord ikke tale om ukendte fortællinger, og de ivrige Mann-læsere kan nok heller ikke hente det store nye ud af bogen. Eneste grund for sådanne til at læse den vil være, at der her er tale om et komplet sæt nyoversættelser, hvilke jeg dog vil stille mig forbeholdende overfor. Det virker ærligt talt som om, Gyldendal har haft lidt for travlt med at få udgivet bogen, og derfor har sparet den sidste korrekturlæsning væk. Dette resulterede i, at jeg ofte sad med en følelse af, at dette må kunne oversættes bedre! Noget af et brøde at begå mod tekster af en sådan kanonisk værdi!
Jeg ender på 4 stjerner af to grunde. For det første vil der jo altid være fortællinger i en sådan samling, som ikke lever op til en topkarakter (mens der i denne samling også er dem, der er uden for kategori!). For det andet den slette korrekturlæsning. Visse steder var kommateringen direkte meningsforstyrrende, og det er simpelt hen ikke godt nok til 5 stjerner!
