The Man who died twice af Richard Osman

Jeg nød meget den første bog i denne serie, men synes at denne var en stor skuffelse.

Det var de samme personer som i forrige bog: Elizabeth, Ron, Ibrahim og Joyce.

Det bedste ved denne bog er at de hævnede det meningsløse og ondskabsfulde overfald på  Ibrahim; nogle unge fyre ville undgå straf for politi og anklager havde ikke nok til at dømme ham; men vores fælles venner får retfærdighed til at ske, som den skal. Det er jo sådan nogle ‘små ting’ som gør at man føler sig usikker, utryg, at verden ikke er retfærdig for ældre, når politiet ikke kan sikre personlig sikkerhed. Men vennerne  knalder ham og han kommer i retten, det er måske ikke retsligt lovligt men det er overordnet retfærdighed, som verden skulle være. Den onde fyr flygtede da han skulle i retten men Joyce fandt ham gennem Instagram, så de fangede  ham igen.

Alt andet i bogen virker for overdrevent og uvirkeligt. Optimismen fra sidste bog, alt det positive og morsomme mangler; den er flat og ligegyldig, på grænsen til deprimerende. Spioner fra MI5, 20 millioner pund i diamanter som forsvandt fra en international kriminel, huse som ikke var beskyttede, mord og forræderi.

Nå ja, så er Chris og Donna, vores politi venner også kendt fra forrige bog, de er ude efter en lokal narkotika kriminel men  Elizabeth fandt en måde at fange alle de kriminelle i en intrige som er hverken logisk eller realistisk.

Jeg ville give bogen 2 stjerner men pga af hvordan de fik den unge onde fyr til at gå i fælden så han blev fanget, dømt og sat i fængsel, ja det var hævn men retfærdighed, derfor  får bogen 3 stjerner.

Hvis der kommer en bog til i serien vil jeg nok ikke læse den. Let læst på engelsk.

Lån bogen på biblioteket