The book of lost things af John Connolly

Kære John Connolly

I din fine fantasy bog ”The Boook of Lost Things” møder vi David, der som ung mister sin mor. David er tynget af sorgen og trækker sig længere ind i bøgernes magiske univers, et univers han blev præsenteret for af sin mor. De plejede at dele glæden ved at læse, og ville sidde og læse ved siden af hinanden, men efter morens død er det blevet en ensom beskæftigelse for David. Dette skyldes især også at Davids far ikke deler denne glæde ved læsning med ham, og især også fordi David føler at hans far ikke sørger nok over morens død. Oveni alt dette føler David skyld over morens død, hans OCD fortæller ham at det er hans skyld at han nu må leve uden sin faste støtte.

Pludselig en dag begynder David at høre bøgerne tale til ham, som var de levende væsener, og en mand træder ind i Davids verden og trækker David med ind i en parallelverden. Denne verden er bygget op over kendte fortællinger, dog i en mere dyster udgave, men da David træder ind i denne verden bliver han det nye omdrejningspunkt for disse kendte fortællinger.
Da David ønsker at komme tilbage til sin egen verden er han da nødt til at finde kongen, som kan rådgive sin Book of Lost Things, som indeholder alt kongens viden, men det bliver ikke uden problemer.

Jeg er helt vild med ideen om at de kendte fortællinger lever i en parallelverden, og at de ikke er så pussenusset som disse kendte fortællinger ellers bliver præsenteret som. Selve ideen med at bogen foregår fra Davids synspunkt gør at læseren oplever historien igennem et barnligt sind, og er med til at give bedre indblik i hans sorg over morens død og den frygt der opstår ved at være et ukendt sted. Desværre syntes jeg faktisk at den bedste del ved bogen var inden David nåede den parallelle verden, fordi du forklarer de psykologiske aspekter ved sorg og OCD hos en lille dreng virkelig godt, hvortil jeg følte de kom i baggrunden til fordel for den magiske verden, og det er lidt ærgerligt.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på Bibliotek.dk