Telefon af Ida Jessen
162
2018
978-87-02-26276-6
Telefon
1. udgave, 1. oplag
Flere gange har jeg set andre anmeldere beskrive Ida Jessen som dronningen af dansk prosa. Det er en beskrivelse jeg er enig i – og den bog jeg her anmelder bekræfter mig blot i, at beskrivelsen er korrekt.
”Telefon” er en selvstændig fortsættelse af Hvium-bøgerne ”Den der lyver”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”. Selvom bogen fint kan læses selvstændigt er det en fordel at have læst de øvrige Hvium-bøger.
Bogens hovedperson er Lisa, der for snart mange år siden var præst i Hvium. Hun er mor til to børn, men da hun boede i Hvium blev hendes 7-årige søn dræbt af en flugtbilist. Siden er Lisa flyttet til København med sin mand og deres datter. I København er hun blevet tilknyttet en telefontjeneste, hvor folk kan ringe anonymt ind for at tale med et andet menneske om de problemer og bekymringer de nu har i livet. Her kan de så få lettet deres hjerte og måske få et godt råd med på vejen.
En dag ringer en kvinde ind og det er en samtale, der river op i den gamle sorg over, at have mistet et barn. Kvinden der ringer viser sig nemlig, at kende Hvium-området godt og desuden have viden om det, som skete med Lisas søn for 15 år siden.
Ligger kvinden i den anden ende af røret inde med informationer, der kan lette sorgen for Lisa? Kan man overhovedet på nogen måde finde en slags fred med, at have mistet et barn? Jeg tror ikke selv, jeg ville kunne have fundet nogen fred i det – nogensinde, det er måske et af de tunge spørgsmål bogen stiller: er nogen ting bare for tunge til at kunne æde råt?
”Telefon” er en uhyre velskrevet bog. Bogen giver et dybt og overbevisende portræt af de mennesker, der ringer ind til en telefontjeneste fordi de ganske enkelt ikke har en levende mors sjæl i deres liv, der kan lægge øre til deres bekymringer.
Vi har at gøre med et indfølende psykologisk portræt af mennesker på samfundets bund, men sandelig også af mennesker, der befinder sig i middelklassesegmentet af vores samfund (der befinder de fleste sig formodentlig).
Det er i virkeligheden en rørende og hjerteskærende fortælling og Ida Jessen fortæller historien sublimt. Ganske enkelt bare en fremragende bog, som kan tåle både at blive læst og genlæst.
