0 kommentarer

Tavi fra Tonga af Leif Møller

af d. 29. juli 2011
Info
 
Sideantal

199

Udgivet

2006

ISBN

87-7731-269-4, 978-87-7731-269-4

 

”Tavi fra Tonga” er historien om civilingeniøren Preben Kaufmann der opgav et liv med den vestlige verdens bekvemmeligheder, for at bo på en øde ø og leve i pagt med naturen. Han bosatte sig i ø-riget Tonga, hvor han fungerede som byggeteknisk vejleder for kongen. Til gengæld fik Kaufmann, – eller Tavi, som tonganerne døbte ham, lov til at bo på en af rigets øer ganske gratis.
Bogen er derfor beretningen om en mand der allerede for 60 år siden søgte og fandt den frihed, som mange vesterlændinge i dag drømmer om: Tavi har levet et i høj grad usædvanligt liv, ved at sætte sig uden for enhver form for ‘samfund’. Han har insisteret på sin egen excentricitet og fulgt den kategorisk.

Leif Møller har rejst i Tavis fodspor, og blandt andet boet en uge på Tavis øde ø, for at kunne forstå og berette mere autentisk om Tavi, -‘ånden der steg op af havet’.
Bogen er filmmandens Leif Møllers forfatterdebut. Fyldt med irriterende fejl der burde være fanget i en bare nogenlunde anstændig korrektur. Sproget er direkte kedeligt, det er tydeligvis ikke skrevet af en erfaren forfatter. Det hjælper heller ikke på helhedsindtrykket at Jørgen Leth har skrevet et både poetisk og meget spændende forord, som Leif Møllers skriverier absolut ikke lever op til.

I forhold til den tsunami af biografier om hel- og halvkendte kendisser som bogmarkedet er oversået med, er biografien om Tavi fuldt berettiget. Desværre er den skrevet af den forkerte mand. Jørgen Leths bud ville have været i en ganske anden klasse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter