Talemåder til enhver lejlighed af Claus Schjødt

Alexander er 37 år og bor stadig på børneværelset hos sin mor, der er dement og har glemt, at faderen er død. I kælderen bygger han modeljernbaner, men tiden til denne store interesse er blevet knap, da hans mor har mere og mere brug for hjælp.

Moster Helene dukker op af og til for at se om Alexander passer sin mor og hjemmet godt nok – og hun får altid et par sandheder ud mellem sidebenene – skal du ikke snart klippes?

Moderen har alle dage været glad for ordsprog, og dem strøer hun sig flittigt om med. Nogle mere velvalgte end andre, deraf titlen ”Talemåder til enhver lejlighed”.

Alexander ansætter Vivi, der skal hjælpe med at passe moderen, så han selv kan passe sin modeljernbane, og Vivi vinder hurtigt moderens hjerte – og hendes datter Aia, der har det svært i skolen, får også snart sin plads i huset. Alexander er ikke vant til at have folk omkring sig, men snart er Vivi og Aia en del af hverdagen i det lille hjem. Aia tager med Alexander ned i kælderen og leger tog, og Alexander får lært Air glæden ved at læse. Snart er de bedste venner

En dag overrasker Alexander ved et uheld Vivi i badet, og da Vivi fortæller sin halvkriminelle kæreste om det, får Alexander bøllebank og ser sig nødsaget til at fyre Vivi. Tomheden lægger sig over huset.

Da moderen dør sender Alexander hende afsted i kisten med ordsproget ”Det er ingen sag at le, hvis man har munden fuld af tænder”. Det ordsprog holdt moderen så meget af!

Vivi og Aia møder op til begravelsen, og det viser sig at de alle tre har savnet hinanden på hver sin måde, og en ny begyndelse kan tage fart.

”Talemåder til enhver lejlighed” er en rar bog med en lavmælt fortælling om at høre til og holde af, og om at turde lukke andre mennesker ind.

Omslaget af en kældernedgang var jeg ikke så begejstret for – hvorfor ikke et billede af modeljernbanen?

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket