Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan

Tiden er som et tæskehold, der ubønhørligt tropper op og uddeler øretæver. Ingen går ram forbi, life’s a bitch.

I 13 ‘short stories’ viser Jennifer Egan, hvad tidens tæsk kan forårsage af større og mindre ulykker for en række menneskeskæbner. Persongalleriet i samtlige historier er stort set ens, men synsvinklen varierer fra gang til gang. En altoverskyggende hovedrolle i ét kapitel har en mindre birolle i andre kapitler (livet i en nøddeskal – i vores egen bevidsthed fylder vi alt, i andres optik er vi måske højst statister).

Dette fortællergreb viser sig at rumme uventet potentiale. I en historie møder vi den cool musikproducer, der får et blowjob til en koncert og har hele verden for sine fødder. I en senere historie møder vi ham på sit ynkelige dødsleje, betragtet gennem de lamslåede øjne på en af pigerne fra dengang. Han er ikke længere cool, hun er ikke længere pige. Og dog.

Egan demonstrerer her en af novelleformens sande styrker: Muligheden for at dissekere og perspektivere et menneske i alle bestanddele på ganske få sider.

Som nu Sasha, receptionist hos Sow’s Ear Records i New York. Hvem ville gætte, at den kønne pige stjæler med arme og ben? At hun engang trissede rundt i et enormt selvbedrag i et forfaldent Napoli? Og at hun senere bliver en småirriterende mor, som bor i den californiske ørken og laver kunst ud af skrald?

Eller Scotty, en magnetisk knægt, virtuos på sin steelguitar i The Flaming Dildos tilbage i San Fransisco-dagene. Og Bennie, mere gennemsnitlig, både som menneske og musiker. Mange år efter har Bennie stiftet det fancy Sow’s Ear Records, som Scotty aflægger en visit. Han mangler halvdelen af pløkkerne i kæften, lider af de vildeste tvangstanker og henslæber livet som affaldssamler. Med sig medbringer han en fisk fanget i den stærkt forurende East River (“ja, men det fine ved det var, at man vidste alt om den forurening, i modsætning til de mange giftstoffer man uvidende dagligt fortærer”).

Det er nogle syrede historier, Egan disker op, men de er svært underholdende, og de mange farverige skæbner er vanvittigt dragende. Fordi alle karakterer betragtes gennem en mangefacetteret prisme, og fordi de altid skildres solidarisk, oplever man som læser at komme dybt ind under huden på hver enkelt.

“Tæskeholdet banker på” får de varmeste anbefalinger med på vejen. Politiken kalder den et mesterværk, og selv om det kan lyde prætentiøst, er det i hvert fald snublende tæt på sandheden.

Lån bogen på bibliotek.dk