Sværdsang af Bernard Cornwell

Endelig, endelig, endelig har oversætterne og forlaget taget sig sammen og fortsat den sagalignende fortælling om Uhtred. Jeg har personligt glædet mig lige siden jeg lagde den sidste bog i serien ned og erfarede at Bernard Cornwell er en flittig forfatter, som på sit modersmål allerede har haft gang i op til flere fortsættelser.

Vi møder Uhtred igen, mens han ligger i baghold under grenene fra et piletræ, ventende på sine fjenders tilbagekomst. Konflikten mellem hans danske opdragelse og hans saksiske blod, er stadig dominerende, sammen med de eder han har uundgåeligt svoret til den forhadte Alfred, Kongen af Wessex. I “Sværdsang” får Uhtred tilbudt mulighed for at gøre sig fri af eden til Alfred og slutte sig til danskerne på ny, men det er ikke så nemt som nornerne ellers tilsyneladende har spundet i hans skæbnetråd, for der venter bedrag og had på begge sider af det valg Uhtred står overfor.

På den ene side kan han vælge at bryde sin ed til Alfred og modtage kongeværdigheden i Mercia, som ellers er kongeløs for nu. På den anden side kan han fortsat tjene Alfred der ikke påskønner ham og foragter de guder Uhtred tilbeder. Men ved at bryde sin ed, vil Uhtred gøre noget han helst vil undgå.

Cornwell kan stadig tryllebinde mig med sine historier om Uhtred, ealdormanden og vikingen. Han formår endnu engang at drage læseren i mig ind i den gamle verden, hvor romerske bygninger er hjemsøgte og vikingetogter er frygtede og naturligt forekommende.

Lån bogen på Bibliotek.dk