Stille terror af James Ellroy

I historien om Martin Plunkett følger vi en ægte massemorders gøren og laden fra hans følelseskolde og deprimerende opvækst i 1950’ernes Los Angeles til han 30 år og mindst et halvt hundrede mord senere ser tilbage på sin ækle livsbane.

Måske er denne bog en af Ellroys absolut største bedrifter, for i grunden er det svært at fatte, hvordan nogen forfatter overhovedet skulle formå at få læsere til at acceptere en så gennemført afskyelig handling.

Ikke desto mindre lykkes det at give Plunketts forskruede tanker et strejf af menneskelighed. Humoren i de hverdagsagtige situationer er ikke til at tage fejl af og den næsten klinisk knappe stil gør at man kan læse om mordene uden at få kvalme.

Når denne flotte præstation alligevel ligger lidt under Ellroys ellers høje niveau, skyldes det således hverken den psykopatiske hovedperson eller den ekstremt blodige afvikling af hans historie.

Det er derimod hans forhold til politimanden Ross Anderson, som forekommer at være for modsætningsfyldt og ligeledes medvirker til at gøre beretningen mindre psykologisk interessant.

Endelig er der i bogens sidste del lidt for meget dagbogsstof fra den FBI-agent som er på sporet af Plunkett. Her går intensiteten ned, og det gør at jeg kom til at kede mig i perioder.

Dette til trods er respekten for Ellroys fænomenale stil intakt: Kun en helt virtuos forfatter vil være i stand til at lave en læseværdig bog med et så væmmeligt plot.

Lån bogen på bibliotek.dk