Stenens tid af Johan Ottosen
512
2012
9788797094402
Der er fuld fart på i Johan Ottosens “Stenens tid”, der vel bedst kan betegnes som en rigtig drengerøvsthriller. Det er en vild historie, på sådan en Dan-Brown-på-speed agtig måde.
På en bænk i det sommerglade Tivoli skyder den pensionerede professor Bjarne Arnesen sig en kugle for panden. Hans stedsøn, den Cavlingprisvindende journalist Kurt Østergård, modtager en videobesked fra ham 28 måneder efter. Arnesen trygler Kurt om at stoppe det han kalder “dem” og beder ham fortsætte hvor han slap. Det leder Kurt til en opdagelse, der får store konsekvenser ikke blot for Kurt, men for Danmark og kongefamilien. Samtidig bliver strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm, bedt om at hjælpe politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord begået på Rigshospitalet. Mordet leder Storm på sporet af en radioaktiv bombe der kan gå af hvert øjeblik det skal være et sted i København.
Man må tage hatten af for Ottosen. Den handling han har skruet sammen vidner om er fantasi i højeste gear. Historien er langt ude, fuldstændig utroværdig og helt vildt underholdende. En actionfilm i bogform, som nok ikke skal tages for mere end den er; spændende og underholdende.
Persongalleriet er ret omfattende, og man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange medvirkende. Ingen af dem er skåret særligt skarpt, og måske var det derfor jeg ind imellem fór lidt vild i de medvirkende. Handlingen vil jeg end ikke prøve på at gengive, men vi kommer vidt omkring. Fra danske konger før vikingetiden der møder sydamerikanske indianere, over hemmelige loger der skjuler og beskytter store hemmeligheder. Nå ja, og så er vi da også lige et smut på Grønland, nu vi alligevel er i gang. Hvad besøget på Grønland helt gik ud på fandt jeg aldrig ud af, men måske bliver jeg klogere når jeg læser efterfølgeren, “Apokalypsens engle”. Fælles for det hele er, at man ikke skal grave ret dybt i de forskellige ting der ligger til grund for handlingen. Gør man det, vil det mere eller mindre falde fra hinanden. Men hvis man bare tager det for god underholdning, kan man sagtens leve med det.
Ottosen skriver levende og energisk, og så kan man i nogen grad tilgive at sproget ind imellem er en smule kluntet. Men min største anke er de voldsomt detaljerede sexscener der er i bogen. De virker fuldstændig malplacerede, og giver indtryk af kun at være med fordi en bog som “Stenens tid”, også skal indeholde lidt erotik. Det kunne jeg godt have undværet.
Derimod er det ret genialt at hvert kapitel indeholder en QR-kode som man kan scanne med sin smartphone, så man bliver ledt frem til et kort der viser hvor personerne befinder sig ved kapitlets start. Det har jeg ikke set før. Rigtig smart.
Hvis du er ude efter et litterært frikvarter, hvor du kun skal læne dig tilbage og lade dig underholde, og glemme alt om at få en dybdepsykologisk og filosofisk afhandling, kan jeg på det varmeste anbefale “Stenens tid”.
“Stenens tid” er første del af Mirrin Bank-trilogien.
