Stadig Alice af Lisa Genova

50-årige Alice, der er professor i kognitiv psykologi på Harvard University er blevet mere og mere glemsom, men tilskriver det stress og overgangsalder – men da hun under en løbetur pludselig ikke kan finde hjem, ved hun, at noget er grueligt galt.

Hun kontakter sin læge og får stillet diagnosen tidlig Alzheimers.

Alice bliver fortvivlet over sygdommen, der vil fortrænge den kloge og selvsikre Alice og forvandle hende til et menneske, der ikke kan tage vare på sig selv.

Vi følger Alice igennem to år og følger de virkninger, som sygdommen har ikke kun på hende, men også på hendes kolleger, ægtefælle og børn. Vi følger hendes samtaler med lægen, de undersøgelser, der løbende fortæller, hvor langt forfaldet er nået – og over det hele svæver meningsløsheden og magtesløsheden.

Alice er hele tiden “stadig Alice”, men Alice forbliver ikke den Alice hun engang var. Med panik, angst, medfølelse og fortvivlelse som følgesvende, følger vi Alices uundgåelige rejse ind i glemslens land.

Alice har besluttet sig for, at hun ikke vil være med til den bitre ende, så hun har skrevet et brev til sig selv, der fortæller, hvad hun skal gøre, den dag hun ikke kan huske de mest elementære ting – men kan Alice forstå brevet fra sit gamle intellektuelle og afklarede “jeg” til sit nye naive og glemsomme “jeg”?

Fortællingen er smuk og betagende og viser både de grusomme sider af sygdommen, og lyspunkterne og de tragi-komiske situationer, familien sættes i.

Mit kendskab til Alzheimers er perifert. Jeg har ikke haft nogen tæt på med sygdommen, men med min referenceramme fra TV’s familien Sommer, tænker jeg, at både Christian Sommer og nu også Alice fra denne bog har gjort sygdommen nærværende for alle os, der forhåbentlig aldrig får diagnosen Alzheimers.

Sproget er rigt og flydende og bogen absolut læseværdig!

Lån bogen på bibliotek.dk