Sputnik min elskede af Haruki Murakami

Den smukke, unge kvinde bliver hvidhåret på en nat! Hun er fanget i et pariserhjul, højt, højt oppe, har ikke andet at give sig til end at kigge over på ejendommen, hvor hun bor, gennem en medbragt teaterkikkert. Og pludselig er der liv i hendes lejlighed, der jo burde være tom. En uhyre veludrustet mand er ved at ondulere en smuk, ung kvinde. Hende selv!?

Situationen er typisk for den store, japanske forfatter Haruki Murakami. Man kan sagtens være flere steder på én gang i hans magisk realistiske univers, for virkeligheden er naturligvis en fleksibel størrelse med flere dimensioner.

Miu, som kvinden hedder, er genstand for den unge forfatterspire Sumires begær, og det kunne jo blive et kønt lesbisk forhold, hvis ellers Miu ville. Men oplevelsen i pariserhjulet har berøvet Miu lysten til mange af livets gode sider.

Sumire begæres til gengæld af den unge, mandlige fortæller, men nærer desværre kun venskabelige følelser for ham. Og sådan kredser de tre hovedpersoner rundt om hinanden som sputnikker i det uendelige himmelrum uden nogen sinde helt at kunne mødes. Eller kan de?

Meget af handlingen foregår på en unavngiven græsk ø nær grænsen til Tyrkiet, hvor den hvidglødende sol og det sendrægtige tempo uundgåeligt får en indvirkning på menneskenes tanker og handlinger. Virkeligheden her er en anden end virkeligheden i fx Tokyo eller København. Som læser føler man sig hensat til John Fowles’ geniale “Troldmanden”, hvor en græsk ø ligeledes bliver katalysator for sære hændelser.

Som titlen antyder, er “Sputnik min elskede” en kærlighedshistorie, og naturligvis en besynderlig én af slagsen. Det er jo Murakami, der har skrevet den. Men hvor “Sønden for grænsen og vesten for solen” var en glad og saftig hyggespreder, er “Sputnik…” mere dvælende, mere sørgmodig. Thi hjerte rimer på smerte, som vi jo meget vel ved.

Man rives med af Murakamis letflydende poetiske fortællestil og dybt menneskelige indsigter. Selv om “Sputnik…” måske ikke er helt på højde med forfatterens største romaner, er man alligevel godt underholdt hele vejen. Og som altid lidt klogere på virkelighedens bøjelighed bagefter.

Lån bogen på biblioteket