Sommeren uden mænd af Siri Hustvedt

Den amerikanske forfatter Siri Hustvedt besøgte for et par uger siden Danmark i forbindelse med litteraturfestivalen Louisiana Literature 2017. Efter at have overhørt et par interviews med denne fremragende forfatter besluttede denne anmelder, at det var på tide, at læse flere af Hustvedts bøger.

Valget faldt på romanen ”Sommeren uden mænd”, der udkom på dansk i 2011.

Romanens hovedperson og fortæller er forfatteren Mia Fredericksen, der er bosat i New York. Efter 30 års ægteskab beslutter hendes mand, Boris, at han vil have en pause fra deres ægteskab. Ikke en egentlig skilsmisse, men en pause. Årsagen til denne pause er, at han er gået i panikalder og har fundet sig ny og spændstig interesse i en væsentlig yngre kvinde, som han er blevet forblændet af.

Kort efter, at Boris har forladt Mia bryder hun psykisk sammen og bliver kortvarigt indlagt på en psykiatrisk afdeling med diagnosen ”akut forbigående psykose”. Da Mia har sluppet sine vrangforestillinger beslutter hun, at tage til hjembyen Bonden i Minnesota for at tilbringe sommeren der.

Hendes plan med besøget i Bonden er, at hun skal komme helt til hægterne efter bruddet med Boris. Mia har tænkt sig at hele sig selv ved at undervise nogle skolepiger i litteratur et par gange om ugen samtidig med, at hun vil bruge noget tid med sin aldrende mor, der bor på et plejehjem med en håndfuld andre kvinder, der på hver deres måde har haft særprægede liv.

Der bliver tale om en bemærkelsesværdig sommer for både Mia, hendes mor og de ældre kvinder og de skolepiger, der bliver undervist i litteratur. Der er tale om en sommer uden mænd og om en historie, der fortæller om tre generationer af kvinder, der alle har deres at slås med.

”Sommeren uden mænd” starter ganske udmærket ved at fortælle om Mias sammenbrud, forholdet til ægtemanden og ankomsten til Bonden, hvor hun påbegynder sin undervisning. De første to tredjedele af bogen er sammenhængende og overbevisende – men i sidste tredjedel stikker det lidt af for den gode Hustvedt. Sidste tredjedel af bogen bliver ifølge denne anmelder kedelig – og uvist af visse årsager har Hustvedt fået en ide om, at det skulle være relevant at tilføje tekst om bl.a. filosofi – og det gjorde intet godt for den samlede fortælling. Kort sagt virkede sidste tredjedel af romanen både konstrueret, irrelevant og kedelig, hvilket ødelagde læseoplevelsen for denne anmelder.

Romanen handler primært om forholdet mellem mænd og kvinder, hvilket sådan set er interessant nok i sig selv, forfatteren skulle sådan bare have ladet være med at overtænke og intellektualisere fortællingen så meget. Nogle gange skal man bare fortælle historien og lade det være ved det – og lade være med at forsøge at blamere sig med sin omfangsrige viden om psykologi og hjerneforskning.

”Sommeren uden mænd” får 3 ud af 5 stjerner fordi der er tale om en ganske udmærket og relevant fortælling, der dog ikke hæver sig over gennemsnittet fordi historien kører af sporet for forfatteren.

Lån bogen på bibliotek.dk