0 kommentarer

Slanger og Piercinger af Hitomi Kanehara

af d. 18. juli 2008
Info
 
Sideantal

127

Udgivet

2006

ISBN

87-91746-13-2

Originaltitel

Hebi ni Piasu

 

“Lui som i Louis Vuitton” – sådan præsenterer mindreårige Lui sig for sin kæreste. Han kalder sig Ama som i Ama Deus. De kender meget lidt til hinanden. Kun hinandens kroppe og en fælles lyst til piercinger og tatoveringer, der for Lui’s vedkommende udvikler sig i rivende fart. I starten af historien beslutter Lui sig for at kløve sin tunge ligesom Ama’s, fordi hun fascineres af hans og i forbindelse med at skulle begynde tungekløvningen introduceres hun for Shiba-san.
Shiba-san har en lille butik, hvor han piercer og tatoverer og han fascineres af Lui, der er en lille, spinkel og køn pige. De 2 begynder et forhold bag Ama’s ryg og Lui bliver draget dybt ind i en verden af SM, tatoveringer, smerte og lyst, som hun til sidst ikke kan komme ud af igen.
“Slanger og Piercinger” har vundet stor opmærksomhed i hjemlandet og det er ganske forståeligt, for den er anderledes end nærmest alt andet litteratur jeg endnu har læst. Den er mere lige på og hårdt, emnet er en mere råt og sproget er meget haiku-agtigt – få sætninger med maksimal effekt.
Jeg havde ikke troet at jeg var til japansk litteratur der er så enkel som Kanehara’s roman, men det er jeg – bogen er godt nok kun 127 sider tynd, men historien er større end det og den sidder stadig i mig. Der er så meget at tænke over bagefter i bogen og jeg vil slet ikke udelukke at jeg kommer til at tage den frem igen for at genlæse den en del gange.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter