178
2022
9788775756414
1 udgave 1 oplag
Slænget og komplottet på Børsen, er fjerde bog i rækken om de gæve gutter på den Jyske højderyg, og endnu engang er det vores tids hverdagsproblemer der afspejles Kim Risørs humoristiske bog. På trods af økonomiens mørke skyer og et totalt svingende aktiemarked, kan man ikke lade være med at smågrine medens man læser bogen. Som hos de fleste danskere har den negative rente på indestående også pisset Dunner og slænget af, og da man jo ikke ønsker at se ens penge forsvinde af sig selv beslutter de sig for at gøre noget aktivt, så kapitalen kan yngle i stedet for at blive udhulet. Løsningen er Børsen, aktie handel det er der fortjenesten er, easy-peasy…hvor svært kan det være. Men lette penge er kun for dem med gamle penge. En lektie som de i Huleby må sande, de hysteriske kællinger – som er mænd – inde på børsen er totalt utilregnelige og timelige tjek på kurserne er ved at drive dem til vanvid. En snak med Betteski får dog Dunner til at få et andet og mere afslappet syn på tingene….”Gården steg og faldt sikkert også løbende i værdi ligesom aktierne, var han kommet til at tænke på, men da gården ikke var børsnoteret, hidsede det ham ikke op på daglig basis i modsætning til aktierne, som han kunne læse om hver dag og se flimre på skærmen hvert øjeblik. Måske skulle han se på aktierne, ligesom han så på gården? Meget langsigtet og roligt og helt modsat det, som nogle i investeringsbranchen piskede rundt og bildte folk ind … for at bankerne, aktie- og investeringspusherne kunne tjene flest mulig penge, uanset om kunderne tjente på handlerne. Hvad de jo nok sjældent endte med at gøre, når de havde odds imod sig i det system.
Og måske skulle han bare sprede sin investering i aktier rigtig meget, ligesom han havde mange køer, så han ikke var så afhængig af, at det gik den enkelte godt?”
Men netop da der er ved at komme ro på går Børsen i sort…og de får travlt i Huleby, da der er en forbindelse til nedlukningen, der ikke forløber helt som planlagt. Jeg skal ikke røbe mere…da jeg ikke vil spolere læseoplevelsen men kan kun sige at det ikke er kedeligt.
Bogen er skrevet med vanlig humor og strejf af alvor. Den er velskrevet og der leges med ord og nye udtryk. Selv om det er en bog i en lette ende, giver den stof til eftertanke og der er ting man godt kan reflekterer over og tænke på i forhold til vores samfund.
Så i disse regnfulde sommerdage kan jeg kun anbefale at finde stuens hyggeligste stol, en god kop te eller kaffe og så bare gå i gang, det er godt for smilebåndet.
Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i han forfatterskab.
Udover god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I den humoristiske serie om Slænget er tidligere udkommet: Slænget og Ulvetimen (2020), Slænget og den usynlige trussel (2021) og
Slænget og regelryttere fra djævleøen(2022). Anmeldelser af Kim Risørs bøger kan ses her på ses her på siden
Anmeldereksemplar.