Skovbrynet af Theodor Storm
91
2009
978-87-7070-091-7
Waldwinkel
I Tyskland i 1800-tallet er den midaldrende botaniker Richard taget på landet for at kigge grundigt på hedens planteliv. Han gør et stop på vejen og overværer en retssag, hvor en ung og forældreløs Franziska har anklaget sin værge for at have opført sig u-værgeligt over for hende.
I Richards øjne er det helt indlysende et opgør mellem den inkarnerede uskyldighed og uhyrligheden selv. Læseren er ikke helt så sikker, men må nøjes med tavs skepsis. Richard tager Franziska under sine vinger og turen går mod det ensomt beliggende hus, hvor Richard, Franziska og en gammel, næsten døv tjenestepige skal bo, mens Richard foretager sine undersøgelser. Mens botanikeren samler planter maler den lille frøken dem. Og man forstår at han vil falde hårdt og at han er chanceløs.
“Skovbrynet” er en meget fin, poetisk og almengyldig fortælling om to der indleder et forhold. Og det er en præcis beskrivelse af smerten og forvirringen, når den ene bliver færdig med følelserne før den anden. Sproget er følsomt, naturbeskrivelserne afslører, hvor det bærer hen, som her i begyndelsen:
“Oppe i egetræerne, der stod ved kroen i landsbyen Föhrenschwarzecks, larmede skaderne, der prøvede at beskytte deres reder mod to rødbrystede tårnfalke”..
Der er ballade på vej, og nogen vil komme til at kæmpe for det de holder kært. Læseren har hele tiden øje for, at ikke alt er så uskyldigt som det giver sig ud for. Franziskas øjne beskrives som “falkeøjne”. Så denne unge “uskyldige” kvinde har øjne som en rovfugl, der har et skarpt blik og som æder småspurve? Betryggende, ikke? Men Richard er blændet og faren ser han ej.
